Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
Det engelske Kvindeideal
vinked, da Skibet gled ud. Hjemmet, som det stod for Tanken
mangen brydsom Stund i det fjærne, naar Farer og Savn,
fjendtlig Overmagt og Kvindelist eller egen Dumdristighed jog
Maanen i Mulm, Haabet i Jern og Bolt, mens Skuden i Smaavand
hugged mod Stenbund. Og saa Hjemkomsten! Fjorden ind for
fulde Sejl! Der stod den, Tjørnen, han husked fra Dreng. Røg
fra Taget som fordum fra Granders Bosted. Alt uforandret. Kun
hun voksen, fuldbarmet, nu hans Brud. Og ud og hjem saa
mangen Gang. Bestandig samme Glæde ved Hjemkomsten, ingen
Daddel af hans Færd, ingen Skinsyge ved hans Eventyr, kun
gode Raad og bedre Ønsker. Og saa den sidste Gang, da
Hjelmen kløvedes, saa det ildskar i Issen. Eller da Raasejlet røg, og
Vandet lukkede sig over ham. Den sidste Tanke for lynsnar til
Hjemmet, til hende. Mens det sortned for Øjet, lyste hun og
Hjemmet — en og samme — valkyrieklædt ham videre.
Hvorfor dog blot paa Havet? Der stod jo fuld saa haard en
Dyst til Lands blandt Landets egne. Flokkevis segnede de i
Kampen mellem den røde og hvide Rose. I det 16de
Aarhundrede var de bedst i Behold, der flakkede paa Eventyr paa
fjærne Have; thi Bøddelsværd og Baal holdt Standret fra Tower
til den mindste Byplads. Ståt og Kirke var vilde Dyr, der
myrdede for Fode. Men i al denne Fare og Bratdød var hun,
Hjemmets Sindbilled, uforandret. Trofast, blid, selvopofrende. En
højere Dom end Statens og Kirkens; selve Kærlighedens, der
forstod alt, tilgav alt. Uformærkt gled hun i eet med det bedste
i Livet. Hjemmets Fred, Ungdommens varme Forsæt, Duften
af disse Skove og blomsterklædte Enge, hvorfra dette Øksehug
nu skulde skille en.
Det er betegnede for det engelske Kvindeideal, at Kvinden
hverken var den jomfruelige eller Moderen. Hun var blot
Hustru. Den unge Hustru, Mandens gode Fylgje, der ikke skifter
Alder, men trofast forbliver en og samme. I sin dybeste Grund
var dette Kvindeideal Nordboernes Modstykke til Kirkens og
Sydboernes Mariabilled. Den sydlige Himmeldronning er paa
engang Jomfru og Moder. Den nordlige er blot Hustru.
Kirkekampen, som den formede sig i England, bidrog sit til at frigøre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
