Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frans Bacon
93
Tankespring at regne mod Virkningen blot af Krudtets og
Bogtrykkerkunstens Opfindelse, eller Opdagelsen af Søvejen til
Ostindien og Amerika! Og hvilke Muligheder aabnede der sig
ikke for Øjet, nu da Blikket var blevet opladt og Værktøjet,
Nøglen til Fremskridtet, hermed var bleven given Hvermand i
Hænde! Nøglen var simpel og haandtérlig. Ikke som fordum
logiske Kunstgreb og Finesser, møjsommeligt tillærte ved
Uni-versitetsophold og Disputatser. Nej det blotte: at spørge
Naturen og indhente Svar. Netop den jævne, ærligt spørgende, der
ikke lod sig beruse af den første Prøveforklaring, men troligt
indsamlede alle Svarene, de benægtende saa vel som de
bekræftende, og lod dem gære af i en Fællesforklaring — netop en
saadan solid Spørger havde størst Udsigt til at blive alles
Velgører.
Thi Maalet, der vinkede, det nye Solskin, der faldt over
enhvers Liv og dets Opgave, var: Nytte og Lykke. Løsnet var
ikke længere: Forsagelse her i denne Verden for en fremtidig,
mulig Salighed hist. Nej, straks Haand paa Værket! Forstandigt
Arbejde gør Nytte, forøget Lykke er dets Løn. Nytte og Lykke
hører ikke alene Himlen, men Jorden til. De befolker
Hverdagslivet med samt dets Mad og Drikke, Bolig og Klædedragt,
Gaardsplads og Have, Skib og Køretøj. De smutter rundt med
Møllevingen, lader sig efterspore i Smedjens Jern, i
Smeltediglen, i den møjsommelige Beregning. Overalt titter Fremskridtet
frem og vinker videre. Thi hele Livet er Vækst og Udvikling.
Fra Jord, fra Hav, fra Himmel toner en og samme Opfordring
til Mennesket: gør Livet rigere og bedre!
Samtidige Videnskabsmænd som Tyge Brahe, Kopernikus,
Kepler og Galile’i har maaske mere end Francis Bacon taget
personlig Haand med i det Videnskabens Arbejde, som han her
lovpriste. Men ingen har med kraftigere, mere almenforstaaelig
Røst som Herold indraabt den nye Tid. Han var et ægte Barn
af den Tidsalder i England, der trods al sin Optagethed dog
straks med Dronning Elisabeth indsaa Rækkevidden af en
tilsyneladende saa ubetydelig Opfindelse som f. Eks. den at strikke
i Stedet for at sy en Hose. Han var et ægte Barn af det Folk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>