- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / IV. Bind. VII. og VIII. Bog /
94

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

94

De tre nordiske Folk

der indtil vore Dage mere end noget andet har vidst at
mangfoldiggøre Fremskridtet.

12

Beboerne af de tre skandinaviske Riger havde haft
deres Guldalder i Vikingetiden. Fuldt ud havde de i disse
Aarhundreder kunnet følge deres kæreste Tilbøjeligheder: at gaa
med Sværd i Haand paa Eventyr i fremmede Lande og bagefter
hjemme i Fred mindes Bedrifterne samt søge Rede paa Lov og
Ret og paa de Magter, der styrer Livet. Svenskerne havde
underlagt sig Rusland, Danske og Normænd hjemsøgte
Vest-evropa. Men da Slægt efter Slægt Sværmene voksede og
Overvintring blev almindelig, endte det med, at de fæstede Rod paa
de nye Steder. Bosiddende Landsmænd dannede tilsidst en
Voldring om Vikingerne og deres Eventyrlyster. Og fra disse
Landsmænd kom en ny Hindring. Selv efterhaanden kristnede,
lod de Kristendommen gaa videre til Norden. Den Lænke, som
Nordboerne med Rette havde set med Mistro paa, da den
raktes dem fra Tyskland, iførte de sig nu villigt, da den uden
Bagtanke anbefaledes af Brødre i England.

Hermed var Nordboerne bundne; men de surmulede.
Kristendommens Livsforklaring var maaske nok rigtig, men den
overflødiggjorde alt, hvad de havde haft kært: Bedrift, Saga,
selverhvervet Livssyn. Ja, endog utvivlsom Lov og Ret søgte Kirken
at ændre og omstøde. Kun oppe i Norge og paa Island kunde
man endnu paa gammeldags Vis fortælle Stormænds Sagaer og i
Læren om Ragnarok eller om Baldur søge at forene Hedenskab
med Kristendom. Men omsat paa Latin som f. Eks. senere af
Saxo i Danmark, var Sagn og Saga knap til at kende mere. Det
nye var trangt. Det fik først nogen Art, da man havde Lov til
igen at udtrykke sig i Bedrift ved at gaa paa Korstog. Norske
Flaader sejlede i storladent Optog til Middelhav. Svenske lærte
Finnerne, Danske Venderne Kristendom med Sværdhug.

Danmark laa paa engang mest udsat og havde det lettest be-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/7o8/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free