Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105 De tre nordiske Folk
vægelige, sorgløse Folkesind. Her tyngede det haardest, da
Kristendommens Gud blev tysk, og det forlangtes, at man
aandeligt skulde være Paven, men verdsligt Kejseren underdanig. Ikke
desmindre vovede Danmark i højere Grad end Norge og Sverige
at følge de gamle Lyster. Med mærkelig Dristighed og sejg
Udholdenhed forfulgte de Danske Slægt efter Slægt under Strømme
af Blod tre fantastiske
Maal: først at erobre
England, saa at
underlægge sig Østersøens
Sydkyst indtil Rusland,
sluttelig at forene de tre
nordiske Riger til eet.
Under Kampen for det
sidste mærkedes det
tydeligt, at et nyt Net
var udspændt syd fra.
Hansestædernes Garn
strakte sig fra
Nederlandene til Rusland og
trak som et uhyre Vodd
Nordens
Foretagelsesaand og økonomiske Liv
sprællende, men fanget,
med sig.
Saaledes stod
Forholdene, da i Begyndelsen
af det 16de Aarhundrede det store Røre naaede Norden. Ret
megen Udsigt til selvstændige Ytringsformer syntes ikke at være
til Stede heroppe. Aandeligt og økonomisk gik jo Nordboerne i
Tøjr, trukne af stærkere, sydlige Hænder. Intet Kætteri var
nogensinde faldet en Nordbo ind. Man havde været glad ved
blot efter fattig Lejlighed at kunne følge med og en sjælden
Gang høre en af sine egne, f. Eks. Brigitta i Sverige (Fig. 48 og
49), nævnt blandt de flinkere. Som det var at vente, blev man
da ogsaa nu i Norden Lutheranere ikke i Kraft af indenfra op-
Fig. 48. Den hellige Brigitta.
(Billed i Brigittinerklostret Altomünster i Baiern.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
