Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Polen
107
lede et af de første større Digte „Flis" (Fløtning) om Farten ned
ad Weichsel, begyndende med Verdens Skabelse og følgende
Floden med dens Byer og Omgivelser lige ned til Danzig. Den
anden Taleplads var den religiøse, Kirken, Biblen i Oversættelse
og Salmer. I Polen baade prædikedes der og sang man Salmer
paa Modersmaalet, og Biblen oversattes gentagne Gange. Den
tredje Taleplads endelig, der var ejendommelig for Polen, var
den politiske, hvis Midtpunkt var Rigsdagen. Om denne dannede
sig under den mest livlige Deltagelse fra Adelens og
Gejstlighedens Side en selvstændig Form for veltalende og ildfuld
Ytringsart, hvis Maal var Frihed og Statens Forbedring.
Intet Under, at Frihedsbegejstringen under al denne frodige
Fremgang antog overstadige Former. Da det jagelloniske Hus
uddøde 1572, vedtog Rigsdagen, at Polen fremtidigt skulde være
et Valgrige og kun en Skygge af Magt levnes Kongen. Hvilken
stolt Følelse for et frit Folk, eller rettere en fri Adel, saaledes
at kunne udbyde en Krone til højre og venstre og se
Kongesønner stime som Ansøgere! Og man nød dette i fuldt Maal
under hele Evropas Opmærksomhed. Første Gang faldt Valget
vesterpaa, paa en fransk Prins, Henrik af Anjou. Han holdt
dog kun fire Maaneder ud som Konge i Polen. Saa flygtede han
hemmeligt til Frankrig og besteg dette Lands Trone som
Henrik III. Derpaa faldt Valget sønderpaa, paa Fyrsten i
Transsylvanien, Stephan Bathori. Efter hans Død ramte Valget mod
nord, paa en Kongesøn af Sverige. Polens Frihed var ikke blot
et Gode for Landet selv, men for hele Evropas Fyrstestand, der
flokkedes om Træet, naar der ved Valg skulde rystes en Krone
ned. Men idet Folket saaledes vænnede sig til i Frihedens Navn
tøjlesløst at rokke ved Statens Grundstamme, lagdes Spiren til
al den evindelige Kiv og blinde Egensind, der engang skulde
medføre Rigets Undergang.
Forgæves hævede der sig alt i det 16de Aarhundrede
advarende Røster mod den vilde Frihedsrus. Den bekendte
Gejstlige og Politiker Skarga († 1612), der delte sine Landsmænds
Begejstring for Polen og dets Storhed, men tillige som ivrig
Katolik var klar over, at selv Frihed kræver sin Grænse, ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
