Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
Verdensbygningen
Tyge Brahe var her som ellers forsigtig i sine Gisninger.
Uligheder, som han havde iagttaget i Maanens Bevægelser, endnu
flere end dem, Oldtiden alt havde kendt, manede til Varsomhed
i Antagelser. Selv hældede han ligesom alle hidtidige
Astronomer til Troen paa, at Himmellegemernes Baner maatte være
Cirkler. Dog havde han om en Komets Bane, der ikke fuldt
stemmede hermed, alt 1588 vovet at udtale: „Maaske er dens
Bane om Solen ikke ganske
rund men lidt aflang, af den
Form, man i daglig Tale
kalder oval." Opgørelsen
af den anden Halvdel af
hans Livs store Arbejde
stundede som sagt til, da
han kaldtes bort derfra.
Døende overdrog han dette
Arbejde til sin Discipel og
store Efterfølger, Kepler
(Fig. 57). Han vidste, at
denne hyldede Kopernikus’
Lære, og at her vilde
Spørgsmaalet om Jordens eller
Solens Bevægelse
nødvendigvis komme for. Pint af
Tanken om Opgørets
Udfald og maaske „at skulle
synes at have levet
forgæves", henvendte han derfor disse sidste Ord til sin
Eftermand: „Jeg beder Dig, min Johannes! bevis af mit System det,
som Du mener at kunne udlede af det kopernikanske."
Hans Bøn blev ikke opfyldt. Kepler fastholdt sin Tilslutning
til Kopernikus’ Lære. Men da Opgøret nogle Aar efter var
afsluttet, og Tyge Brahes fortløbende Iagttagelser, særligt af
Planeten Mars, var afsatte, viste det sig, at Planeternes Baner ikke
var Cirkler, men Ellipser, i hvis ene Brændpunkt Solen staar.
Fra nu af bortfaldt alle Fortidens kunstlede Forklaringer, som
Fig. 57. Johannes Kepler.
(Efter Stik af Th. Lans.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
