Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123 Verdensbygningen
heller ikke Kopernikus helt havde kunnet undvære, men Tyge
Brahe alt havde gennemhullet: Troen paa omdrejelige „Sfærer",
om hvis Yderrand atter Planeterne svingede i Skruegang
(Epi-cykler). Tyge Brahes Hovedindvending mod Kopernikus, at hvis
Jorden bevægede sig omkring Solen, maatte Fiksstjernehimlen
Fig. 58. Isaac Newton 1642—1727.
(Kobberstik efter Maleri af G. Kneller.)
tage sig forskelligt ud til forskellige Aarstider, bragtes til Ro ved
en storladen Forklaring: Himmelrummet er saa mægtigt, at selv
en Afstand af 40 Millioner Mile mellem to Synspunkter ikke har
nogen Forandring til Følge i det Indtryk af Stjernebillederne,
som man paa hvert af Stederne modtager.
Kepler havde stadigt grublet over, hvorfor Planeterne be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
