Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et almindeligt Concilium
125
store Folkerøre maatte som en Ringbevægelse svinge tilbage i
sig selv. Bevægelsen endte i det Land, hvor den var begyndt,
Italien.
Det fælles Spørgsmaal, der under de mangfoldigste Former
var blevet rejsr, var jo i sin Simpelhed det ene og samme:
Havde Skolastiken Ret i sin Forklaring af, hvad Livet og
Verden er? Det var dette Spørgsmaal, der var blevet stillet allerede
i Italien, derpaa formet og besvaret paa ny Vis i hvert af de
Lande, hvor det var trængt hen, indtil det endelig som en
mangestemmig Genlyd rullede tilbage med mangfoldigt øget Krav paa
fyldigt at besvares. Det var Verdens Børn, der havde stillet
Spørgsmaalet. Det tilkom Kirken at give Svaret.
Paa alle Verdens Børns Vegne tog deres øverste og
naturligste Talsmand, Kejseren, Ordet. Carl V (Fig. 59) var særligt
kaldet hertil, thi han herskede jo baade over Italienere,
Spaniere, Nederlændere, Tyskere, for ikke at tale om Amerikas
Befolkning. Overalt var der blandt hans forskelligartede
Under-saatter vakt Tvivl og Tvist; ikke blot mellem Folkene indbyrdes,
men indenfor hvert enkelt stod Parti mod Parti. Ham tilkom
det udadtil at føre Kampen mod Kirkens Arvefjende. Og der
var rig Anledning hertil. Tyrkerne havde 1529 belejret Wien,
og gentagne Gange havde han maattet gøre Togter mod de
vantro Sørøvere i Middelhavet. Men selv i den kristne Lejr og
ombord paa Korsets Flaade havde man mødt det uhyggelige Syn
af Skarer, der gensidigt ansaae hinanden for Kættere. Hvo havde
Ret? Hvad var Sandhed? Det kunde kun afgøres ved en
Udtalelse af den højeste Myndighed, Kirken. Carl V henvendte sig
derfor til Paven med indstændig Anmodning om, at Kirkens
øverste Domstol maatte blive sammenkaldt: et frit almindeligt
Concilium, sammensat af Udsendinge fra alle kirkelige Lejre,
for at man eengang for alle kunde faa afgjort, hvad der var sandt,
hvad der var falskt.
Paven var ikke særlig ivrig for at faa en saadan øverste
Dommer manet frem. Til daglig besad han jo selv den højeste
dømmende Myndighed i Kirken. Der var da intet fristende ved at
nedværdige sig selv og indkalde en saadan Myndighed, hvis Ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
