Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
Det store Spørgsmaals Besvarelse
vægede sig netop i disse Afstande fra Solen. Han kunde ikke
i Længden slaa sig til Ro med den gamle Forklaring, at de var
besjælede Væsener, der fulgte egen Vilje. Det lykkedes ham
slutteligt at paavise, at der var et bestemt matematisk Forhold
mellem Planeternes Omløbstider og deres Middelafstande fra
Solen. Derimod faldt det først i en Englænders Lod, Bacons
Landsmand Newton (Fig. 58), der fødtes en halv Snes Aar
efter Keplers Død, at give den fulde Forklaring. Den kom til at
svare til den Forklaring, som Englænderne i det 16.
Aarhundrede havde givet af det religiøse Forhold som et
Kontrakts-forhold. Forholdet mellem Solen og Planeterne var et fysisk
Kontraktsforhold. I Kraft af deres Størrelse og Tyngde tiltrak
de gensidigt hinanden. En Planets Bane udtrykte matematisk
nøjagtigt den opfyldte Overenskomst mellem de to modsatte
Tilbøjeligheder: til at fare videre i en ret Linje og til at falde ned
mod det større Legeme. Tyngden, Tiltrækningen er da den
fælles, i smaat og stort herskende Magt. Den bringer ikke blot det
faldende Æble til at søge mod Jorden. Den giver Jorden Form,
idet den trykker den fladere ved Polerne og lader den bulne ud
ved Ækvator, som Midten af et Sjippetov, naar det svinges. Den
krumbøjer Planeternes Baner, tvinger dem i Hæld, strammere
end den stærkeste Tøjle og dog usynlig som en blot tænkt Radius.
Just idet den gensidigt drager, holder den alt i Ligevægt, bærer
den Klodernes kredsende Svæven.
Med denne Newtons Forklaring var den Himmelfortolkning
i det væsentlige fuldendt, hvorpaa nordiske Folk — Polakker,
Skandinaver, Tyskere og Englændere — to Aarhundreder
igennem samdrægtigt havde arbejdet.
15
Ikke blot de nordiske Folks Forestillinger om Himmelforhold,
men de overalt vakte nye Forestillinger om jordiske Forhold,
om Kirken og om Forholdet til Gud, med eet Ord: hele det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
