Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
Biblen og Kirken
viste til Biblen som eneste Kilde til Kundskab om Gud og hans
Vilje. Det gjaldt om grundigt at imødegaa hele denne
Angrebs-maade, engang for alle lukke til for denne farlige Bortledning af
den pavelige Myndighed. I de første syv „Sessioner" blev det
da fastslaaet, at ikke blot Biblen, men ogsaa Overleveringen
(Traditionen) er Kilde til Kundskab om Guds Vilje.
Overleveringen er jo netop den Vej, ad hvilken alt, hvad den Helligaand
har ydet Kirken, er blevet forplantet og bevaret. I
Overensstemmelse hermed udtalte man i den tredje Session ogsaa en
højtidelig Tilslutning til Kirkens gamle Trosbekendelser. Hvad
Biblen selv angik, saa erklærede man de apokryfiske Skrifter i
det gamle Testamente for ligestillede med de kanoniske.
Fremdeles bestemte man, at den gamle latinske Oversættelse af
Biblen (Vulgata), og derimod ikke Teksten i Grundsproget, skulde
lægges til Grund for Prædikener og Bibelgranskning. Endelig
tilkom Udlægning af Bibelordet ikke den enkeltes
Forgodtbefindende, men den af den Helligaand vejledede Kirke.
Ved alle disse Bestemmelser var Protestanternes omgaaende
Bevægelse overfor Romerkirken afslaaet. Det nyttede dem ikke
længer at pege paa Biblen og sige: dette er alt, hvad der
foreligger, saaledes er Kirken bleven til. Protestanterne var i
Virkeligheden selv blevne ramte paa deres allersvageste Punkt. Thi
naar de ikke vilde benægte, at Kirken var bleven guddommeligt
til, kunde de fornuftigvis heller ikke nægte, at den var bleven
guddommeligt bevaret. Det var vilkaarligt at ville stemme af for
den Helligaands Virksomhed fra det Øjeblik af, da det nye
Testamentes Skrifter var affattede. Protestanterne havde ment at
kunne afskære Romerkirken fra Biblens hellige Vandledning.
Romerkirken havde nu ikke blot afslaaet dette Forsøg og
tilbageerobret Tilførslen, men den havde hævdet, at „Kirken" i
sig rummer den Helligaand, der selv er de aandelige Kildesprings
Herre. Denne Opfattelse lod sig ikke gendrive af nogen, der
virkelig stod paa Biblens og Kirkens Grund. Men blev saa
Spørgsmaalet, hvem er da „Kirken", enten den ældgamle
Romerkirke eller de nylavede protestantiske Folkekirker? kunde
Svaret ikke være vanskeligt. Den hellige Aand havde ikke ligget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
