Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den katolske Lære er den guddommelige
133
„episkopale System", hvorefter Biskoppernes Magt og
Myndighed stammede direkte fra Gud og ikke beroede paa nogen
Overdragelse fra Pavens Side. Gud styrede sin Kirke som
Bisperepublik, ikke som Paveenevælde. Ikke desto mindre sejrede
Paven. Og dette skyldtes fremfor alle hans fortrinlige, nyskabte
Garde, Jesuiterne.
Thi med overlegen Dygtighed ledede disse Forhandlingerne.
Man gav tilsyneladende efter i det mere akademiske
Spørgsmaal, om Gud styrede sin Kirke gennem Bisper eller gennem
Paven alene, med Fler- eller Enkeltdømme. Man opgav ganske
at faa fastslaaet Pavens Ufejlbarlighed. Men til Gengæld
opnaaede man de to afgørende Fordele: Den gamle katolske Lære
opstilledes rent og skarpt og erklæredes for den guddommelige.
Og alle de mangehaande Misbrug i kirkeligt Liv, som de sidste
Aarhundreder havde blottet og Protestanterne paaberaabt sig
som Grunde til Frafald, ændredes og søgtes afskaffede. En hel
Forvandling foregik. Den gamle Kirke skiftede Ham. Ny og dog
i Væsen den samme gled den frem af Conciliets Tornekrat. Det
var Guds Røst, der lød, det evige Skel mellem godt og ondt, der
paany blev sat, da paa den sidste Dag den 4. December 1563
Kardinalen af Lothringen afsluttede Mødet med Raabet:
„Forbandet være alle Kættere!" og de forsamlede 255 Prælater
svarede i Kor: „Forbandet! Forbandet!"
Næppe var Tridentiner-Conciliet til Ende, førend Paven
straks i en Bulle højtidelig bekræftede alle dets Beslutninger.
Under Trusel af Bandlysning forbød han dernæst enhver
nærmere Drøftelse og Udlægning af den paa Conciliet fastslaaede
Kirkelære, da saadant tilkom Paven alene eller hvem han
overdrog det. Hertil nedsattes 1588 et staaende Udvalg af
Kardinaler. Rundt om i de katolske Lande godkendte man straks vel
kun delvis Conciliets Beslutninger, idet visse af de indførte
Forbedringer mentes at være i Strid mod tidligere Kirkeordninger.
Lidt efter lidt døde dog denne første Modstand hen, og jo
længere man fik det fuldbyrdede Værk paa Afstand, des mere
synede det af, hvad det virkeligt var, og anerkendtes som
saadant.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
