Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
Conciliet afbrydes
værende og selv stod for Styret, var jo netop den Helligaand. —
Den katolske Lære om disse Spørgsmaal vedtoges.
Endnu et Skridt videre naaede man. Katolikernes Lære om
de syv Sakramenter blev godkendt. Men saa blussede den ydre
Strid, Skinsygen mellem Pave og Kejser op paany. I Marts 1547
forlagde Kirkeforsamlingen sine Møder fra kejserlig Grund til
pavelig, fra Trient til
Bologna. Kejseren fik
vel langt om længe den
hellige Forsamling
tvungen tilbage igen til
Trient, men herfra
sprængtes den atter 1552 ved
hans egne protestantiske
Undersaatters Angreb.
Fra nu af hvilede
Spørgsmaalet om
Kirkeforsamling og Pavemagt i 10
Aar, eller rettere det
udartede til aabenlys
Krig om Magten i Italien
mellem den voldsomme
Pave Paul IV (Fig. 61)
og Philip II af Spanien.
Først da ogsaa Frankrig
med Bestemthed
krævede en
Kirkeforsamling afholdt og truede
med i Nødsfald at ville lade den blive blot fransk, maatte Paven
falde til Føje. I Huj og Hast sammenkaldtes Tridentiner
Conciliet paany, og det næste Møde, 17. Session, ansattes, som om
der slet ingen Afbrydelse havde været, til 18. Januar 1562.
Forholdene var denne Gang yderst vanskelige for
Pavemagten. De tre Hoveddeltagere Frankrig, Tyskland og Spanien
mødte hver med nye, farlige Særmeninger om Præsteægteskab,
forandret Pavevalg osv. Og de var enige om det saakaldte
Fig. 61. Pave Paul IV, Caraffa.
(Stik af N. Beatrizet.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
