Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ignatius Loyola og Luther
135
Page ved Ferdinand den Katolskes Hof. Her indviedes han
tidligt og blev en fremmelig Deltager i det højere, spanske Liv,
hvor Elskovseventyr, Religiøsitet, Jærnhaardhed og Trang til
Bedrift indgik en besynderlig, uopløselig Enhed. Først da han var
tredive Aar gammel, aabnede der sig Udsigt for ham til at
udmærke sig ved krigerisk Bedrift. Men den lukkede sig hurtigt
atter. Under Forsvaret af Pampelona mod Franskmændene 1521
fik han nemlig sin højre Fod knust. Uden at kny underkastede
han sig den smertefulde Feltskær-Behandling. Men han var og
blev halt. Hans Trang til Bedrift maatte søge ny Vej.
Under sit lange Sygeleje hjemme paa Loyola fordrev han
Tiden med Læsning. Dette faldt ham vistnok vanskeligt i
Begyndelsen, da han jo ikke havde faaet boglig Uddannelse. Men
Indholdet af Bøgerne lønnede Umagen: lutter vidunderlige
Eventyr oplevede af tapre Riddere. Han glemte for en Stund sin Fod
og var fuldt ud med. Men selv om han havde ejet en Don
Quixotes Bibliothek, maatte Forraadet af Ridderromaner dog
tilsidst faa Ende. Og han var selv mere end en Don Quixote.
Eventyrets Verden fik ikke helt Magt over ham. Hans glødende
Indbildningskraft og hede Vilje kunde vel rives langt hen, men
sluttelig meldte sig hver Gang en egen nøgtern Del af ham selv,
pegende koldt paa hans lemlæstede Fod med Mindelse om, at
han og ridderlig Idræt nu maatte skilles.
Nedslagen tog han da fat paa anden Læsning, Helgenhistorier
og lignende religiøse Skrifter. Lidt efter lidt grebes han dog
ogsaa her. Lyslevende stod Jomfru Marias Billed for ham,
skønnere end nogen jordisk Kvinde, Himmeldronningen, som det vel
var værd at kæmpe for, vel værd at vinde. Kæmpe og vinde,
men hvorledes? Hans ædle Landsmand, den hellige Dominicus,
viste Vej. Ogsaa han havde ligesom Ignatius kæmpet mod
Franskmændene og besejret dem. Ikke dog med Sværd og
Plade, men ved Fattigdom og Selvfornægtelse. I Kamp mod sig
selv og sine jordiske Lyster havde han overvundet ogsaa
Albigenserne og tilsidst i Spidsen for sin Munkeskare lagt
Sydfrankrig som Sejrsbytte for Guds Trone. Der var en Lod højere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
