Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
Forskellige Former for det „absolute"
syn". Er Talen om Opdragelse, hedder det højere: „Barnets
sande Vel", „Fremtiden" eller „Udviklingen". Gælder det syges
Behandling, hedder det „Helbredelse", „Sundhed". Overfor
Forbrydere kalder I det højere „Samfundet", i Krig „Staten"
eller „Fædrelandet". Til Tider forbeholder I eder dog atter det
stik modsatte og paastaar, at ingen kan undskylde sig med at
handle paa andets eller andres Vegne; enhver skal i hvert
enkelt Nu handle ret og lystre kun sin egen Samvittighed. 1 er
med andre Ord omskiftelige og lunefulde i alt, hvad Moral og
Pligt angaar.
Vi Jesuiter derimod handler og tænker altid ens. Vi har kun
een Herre, eet Maal: Kirken. Hvad den byder, lystrer vi blindt.
Efter dens Bud tøjler og knækker vi vor Enkeltlyst og Attraa;
efter dens Bud handler vi overfor andre, efter dens Bud tænker
vi. Naar Kirken har bestemt, at noget, som for vore Øjne synes
hvidt, er sort, saa er det vor Pligt straks at erklære det for sort.
Livet er Kamp, Kirkens Kamp. Ligesom de flinke blandt eder
lystrer, naar i Slaget deres Øverste befaler: fyr! ligegyldigt om
de derved bliver til Mordere, saaledes ogsaa vi, naar vor Øverste
byder. Kirkens Vilje er vor Vilje. Hvad der er til Gavn for
Kirken er det gode. Og det gode er Guds Vilje.
Det kan ikke nægtes, at en Tankegang som denne har den
store Fordel at være helstøbt. Men skøndt dette i mangt et
Forhold giver Styrke, beror dens egentlige Indholdsværd dog
selvfølgelig paa, hvad den bestaar af og udtrykker. Spørgsmaalet
bliver med andre Ord, med hvilken Ret erklærer Jesuiterne
Kirken — det er: den af Paven styrede Romerkirke — for det
højeste, det absolute?
Saa langt vort Øje rækker tilbage i Historien, møder vi
Forsøg paa saaledes at opstille noget absolut med Krav paa
Lydighed af alle og i alle Forhold. Snart har dette absolute været blot
en enkelt menneskelig Enevoldsherre, snart er det blevet kaldt
Farao, Ståt, Kejser, Kirke. Alle disse Former for det absolute er
atter sunkne, enten omstyrtede med Vold eller undergravede af
klarere Forstaaelse. Den første Tvivl om baade Stats og Kirkes
Absoluthed maatte f. Eks. vaagne, fra det Øjeblik man blev sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
