- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / IV. Bind. VII. og VIII. Bog /
145

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Pavemagt: det absolute

145

bevidst, at begge, under Form af Republik eller underlagt en
Kirkeforsamling, hviler paa menneskelig Stemmeflertal.

Allerede saadan historisk Erfaring maa vække Betænkelighed
ved at antage noget enkelt Led i Menneskelivet for det absolute.
Endnu mere betænkelig bliver man ved at se, hvorledes i En
selv og i hvert enkelt Menneske Udviklingen hyppigt foregaar
under den Form, at man skiftevis antager og atter opgiver
Enkeltforhold som det absolute. Forældre, Skole, Omgivelser,
Forelskelse o. s. v. spiller hver til en Tid ofte det absolutes Rolle.
I Slægternes indbyrdes Forhold, i al menneskelig Videns og
Udviklings Fremadskriden tjener visse Antagelser til en Tid
som absolute Sandheder. De kan gøre ypperlig Nytte som Fyr
og Vejledningsmærker. Men de afgiver kun foreløbige
Forklaringer, hvorefter man har at rette sig, foreløbige Maal, hvorefter
der skal styres. Er man forbi dem og dog fremdeles vil
vedblive at styre mod dem, virker de vildledende. Thi de angiver
ikke Endemaalet. Det er Livets ypperste Kunst at styre videre
frem mellem de mange Fyr.

Set med disse Forudsætninger skrumper Ignatius Loyolas og
hans Disciples absolute: Pavekirken, ind til et lille historisk
Mærkepunkt af forbigaaende Interesse. Det forstaas bedst ved
at ses i Linje med de andre samtidige af tilsvarende Art. Da
under Reformationstiden Spørgsmaalet om Forholdet mellem
Ståt og Kirkeforfatning krævede Løsning, opstilledes der tre
forskellige Løsningsmaader, som hver især fandt sine ivrige
Forsvarere. Luther holdt paa, at Fyrsten i hvert enkelt Land
burde være øverste for Kirken i Landet. Saaledes opstod
Lands-kirker eller Statskirker. Calvin holdt paa, at Kirken, i Lighed
med Forholdene i Genf, skulde udgøre en Republik, styret af
Menighedens ældste. Jesuiterne endelig krævede, at Paven
skulde overalt, ligesom hjemme i sin romerske Kirkestat, være
øverste aandelige og verdslige Styrer. De tre Synsmaader
tørnede sammen i Kamp. Under Religionskrigene i England,
Frankrig og Tyskland maledes de rundt og afslebes mer eller
mindre for deres „absolute" Kanter. Siden da har de kun tjent
som stedlige Udtryk for nedarvet, hensigtsmæssig Ordning.

Troels-Lund: Historiske Fortællinger VII 10

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/7o8/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free