Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
Giordano Brunos Dud
eller vilde han. Saa forblev da ikke blot Klostrets, men Kirkens,
Hjemmets, Fædrelandets Dør lukt for ham. Han var og blev
kun en landflygtig Stakkel, hans hele Stilling: forløben Munk.
Huguenotkrigene standsede hans Virksomhed i Toulouse.
Han drog da til Paris. Ved Universitetet her — engang Evropas
ypperste, nu havde det en farlig Medbejler i hans Hjemlands
Padua — optraadte han som akademisk Lærer. Udsigterne var
ikke gunstige for en Mand, der som han bekæmpede Aristoteles,
Skolastikens Kælebarn. Den sidste, der i Paris havde forsøgt
dette, var Petrus Ramus (Pierre de la Ramée). Til Løn var han
af en kongelig Kommission bleven fradømt Retten til at
undervise, havde maattet drage i Landflygtighed og var tilsidst bleven
dræbt i Paris Bartolomæusnatten. Gik det saaledes med det
grønne Træ, en indfødt og berømt Mand, maatte en fordreven
fremmed vel tage sig iagt, især naar han som Giordano Bruno
mødte med dobbelt Plet, som Fjende af Aristoteles og Tilhænger
af Kopernikus. Den nye Lærer var da klog nok til at optræde
med lukket Visir, idet han blot angav sig som Lærer i den
saakaldte „Lulliske Kunst", en Slags Hukommelses-Lære, derefter
Opfinderen Raimundus Luilus’ Metode paa eengang skulde
skærpe Hukommelsen og indøve Begrebsforbindelser. Kunsten
i sig selv var vistnok tør og tung nok, men Giordano Bruno
vidste at give den Liv. Som Eksempler paa Ideeforbindelser
indsmuglede han sine egne Anskuelser og bibragte saaledes
behændigt og uformærkt Tilhørerne sine kætterske Begreber.
Ideen med Hukommelseskunst og Forbindelsesbegreber viste
sig praktisk. Mistanken indlulledes, og selv erhvervede han sig
gode Forbindelser. Han kom endog i Kongens, Henrik 111 ’s
Gunst. Denne anbefalede ham, da han 1583 drog videre
nordpaa, og saaledes kom Giordano Bruno under sit Ophold i
London til at bo som Gæst i den franske Gesandt, Markien af
Ca-stelnaus Hus. De to Aar, han tilbragte i England, udgjorde hans
lykkeligste Tid. Under gunstige Forhold, i et gæstfrit Hjem,
blandt højt dannede Personer turde han for første Gang i sit
Liv fuldt være sine Anskuelser bekendt og virke for deres
Udbredelse. Med en forbavsende Frodighed og Kraft udfoldede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>