Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verden er uendelig
157
han havde levet, Følt og ment, i det Haab, at man vilde forstaa
ham og unde ham, nu da han var vendt hjem, en beskeden Plads
i Hjemmet. Han var villig til at indrømme, at han var faret vild
i meget; hans meste Viden var kun Viden om egen Uvidenhed;
han ønskede kun eet: Fred med Kirken.
Hele denne Giordano Brunos første Optræden viser ham fra
hans svage, bløde Side, hvor det ubestemte traadte i Forgrunden
og Omridsene udviskedes. Indenfor hans ejendommelige
Være-maade svarer den til Luthers første Bøn i Worms om
Betænkningstid. Begge følte en naturlig Trang til endnu engang at samle
sig, til indenfra at faa den Korsgang tydelig tegnet, som deres
Overbevisning bød dem vandre. Da dette var sket, gik begge
frem uden Vaklen.
For Giordano Brunos Vedkommende foregik den anden
Fremstilling for Dommerne, dengang da Inkvisitionen i Rom
havde faaet ham udleveret fra Venedig under Henvisning til, at
han var saa stor en Kætter og tidligere var bortløben fra et
Kloster i disse Egne. I seks lange Aar holdtes han nu fengslet
i Rom, og i denne Tid søgte man ad forskellige Veje at fravriste
ham en Tilbagekaldelse. Men han holdt standhaftig ud. Med den
sikre Udsigt til en forsmædelig, pinefuld Død fastholdt han sin
Opfattelse af Kristendommen i Modsætning til Kirken, nægtede
han at ville afsværge sin Lære.
Hvilken var da denne Lære? Først og fremmest lærte han
med Kopernikus, at Jorden ikke stod stille i Verdens Midte,
men tvertimod drejede sig om sig selv og derhos bevægede sig
ligesom alle de andre Planeter i Kresgang om Solen. Men
Giordano Bruno gik langt videre end Kopernikus. Han nægtede, at
Fiksstjernehimlen udgjorde Verdensrummets Grænse. Hver af
hine Stjerner deroppe er selv en Sol omkreset af Planeter.
„Himlen" er kun Grænsen for vor Synskreds, ikke for Verden.
Thi Verden er uendelig.
Det kan du slutte ad to Veje. Dels fra dig selv. Hvor Du saa
vandrer hen, saa langt du kan mod nord, mod syd og allevegne,
flytter Synskresen sig med dig, og du danner bestandig
Midtpunktet i den. Du kan ikke nævne noget Sted saa langt borte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
