Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar man betragter et Forhold som det ovenomtalte —
Henrik VIII’s Bytten Hustruer og Trosbekendelser —
kan der stundom opstaa Tvivl hos en om Værdien af de ledende
Kræfter i Historiens Udviklingsgang. Hele Englands
Reformations Historie synes her at kunne lade sig tilbageføre til og
opløse i en Undermaalers Luner, der tilfældigt fik Betydning paa
Grund af den Magt, han iøvrigt besad.
Det er ud fra en saadan Tankegang, at Pavemagtens
Forkæmpere endnu ofte bedømmer de store Begivenheder i det
16. Aarhundrede. Englands Frafald fra Romerkirken skyldtes
blot Henrik VIII’s skiftende Forelskelser. Nordevropas Frafald
skrev sig kun fra, at en forløben Munk, Luther, endelig vilde
have Lov til Samliv med en Kvinde. Summa Summarum: Den
angelsachsiske og den gotogermanske Folkeæts aandelige
Gennembrud og senere Udvikling var simpelthen blot Udslag af to
Enkeltmænds Usædelighed.
Enhver vil dog kunne forstaa, at slet saa nemt lader Historiens
dunkle Runer sig næppe udlægge. Henrik VIII som Luther var
— hvor forskellige de end indbyrdes monne være —
ingenlunde blot Enkeltmænd, der stod udenfor det hele og fra deres
tilfældige Stade bibragte Udviklingen et vilkaarligt, men afgørende
Stød. De bares selv oppe af en dybere Strøm. De Paavirkninger,
der udgik fra dem, fik Styrken ved at være Udladninger af noget
fælles tilgrundliggende, der beherskede dem selv og dem, hvem
de paavirkede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
