Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
Indledning
Hvad var dette stærkere tilgrundliggende? Svarene lyder
højst forskelligt. I engelske, nordiske og tyske Kirkehistorier
betegnes i hvert enkelt Land den drivende Kraft som Guds Vilje,
hvoraf Reformatorerne besjæledes. Selv om denne fuldbyrdedes
i Skrøbelighed, var det dog den religiøse Følelse af at staa i en
højeres Tjeneste, der gav Reformatorerne og deres Tilhængere
den afgørende Kraft og som, da Tidens Fylde var kommen,
førte Sagen til Sejr. Omvendt betegner, som vi nys saa,
romersk-katolske Historikere de forskellige kætterske „Kirkeforbedrere"
som blot drevne af lav Usædelighed.
Ved første Øjekast synes disse Forklaringer uforenelige. — Og
dog, naar vi ser paa dem med tilbørligt Frisind og Kendskab til
de givne Menneskekaar, peger de — om end fra forskellig Side
— mod et fælles.
Hvad er nemlig Religion i videste Forstand andet end
Afhængigheds-Følelse overfor en stærkere, usynlig Magt? Og
hvad er det bedste Udslag af denne Følelse andet end Forsøg
paa at ville rette sin Vandel — sit Forhold til Medmennesker
—-derefter? Fra Tidernes Morgen indtil nu har derfor hver
Fremgang i Religion ytret sig i en ny - og formentlig bedre -
Ordning af de fælles menneskelige Kaar: Kamp mod Sult, Tørst,
Kulde, Sygdom, Trang til Lys o. s. v.
Men blandt de menneskelige Livskaar er et af de mest
gennemgribende dette, at Slægten er delt i Mand og Kvinde, og at
Slægtens Fortsættelse er gjortafhængigaf denne Forskel. Ganske
naturligt har derfor enhver ny Religionsform ytret sig i en ændret
Ordning af Mands og Kvindes indbyrdes Samfunds-Stilling. Og
naar et Folk omdanner sin Religion, maa dette tage sig ud for de
omvendte som en ifølge den Højestes Vilje truffen Forbedring
ogsaa af Samfunds-Forholdet mellem Mand og Kvinde. Men
ligesaa nødvendigt maa for Tilhængerne af den forladte
Kirkelære det skete vise sig i modsat Art og Orden: En Trang til
Usædelighed, der har vovet at betegne sig og sine slette
Foranstaltninger som et Udtryk for Guds Vilje.
Som religiøs Foregangsmand gør Henrik VIII ikke noget
synderligt overbevisende Indtryk. Men blot maalt med den paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
