Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
Frankrig
rite af Navarra (Fig. 99) og andre, der kunde skatte dem. Der
bevaredes saaledes i den trange Tid en halvlærd Hofvej, der
forbandt den gamle ridderlige Beundring med den nye lykkelige
Tid, som endelig oprandt, da under Ludvig den 14de Galanteriet
fik Kongemagt.
I halvandet hundrede Aar holdt saa dette ejendommelige
Galanteri sig som selskabelig Omgangs- og Høflighedsform og
udviklede gennem en Række af Slægtled et racerent, fransk
Kvindeideal. Ynde, Elegance, Lethed, Aandrighed var
Kendemærkerne paa dette Ideal. Idet det anerkendtes, afsleb det
tillige Manden. Heraf fremgik den
Salonform, der lige til den store
Revolution udgjorde den franske
Selskabeligheds Blomst.
Under Indtrykket af den
stærke Virkning, som denne franske
Omgangstone har udøvet — den
efterlignedes i det 17. og 18.
Aarhundrede ved alle Hoffer
og i de øverste Samfundskrese
hele Evropa over — har man
stundom været tilbøjelig til at
oversee, hvad Frankrig iøvrigt
har ydet med Hensyn til
Løsningen af det fælles
menneskelige Spørgsmaal: Forholdet mellem Mand og Kvinde. Og dog er
Frankrigs Bidrag i det 16. Aarhundrede baade dybere end det
blot formelle selskabelige Svar, som siden blev det „franske",
og tillige skarpere, mere hensynsløst tænkt end de samtidige
Svar hos de andre Kulturfolk. Ikke mindst for Nordboere, der
er vante til at se det nye, som hint Aarhundrede bragte, udtrykt
og udtømt i Luther, er det belærende at iagttage det tilsvarende
Gennembrud i mere ildfuld, sydlandsk Form. Humanisten,
Kirkefornyeren og Mennesket i Luther er i Frankrig adskilte i
tre Personer. Idet hver af disse føler og tænker dristigere end
Luther, og de derhos hver tilhører sit Slægtled, udformer der
Fig. 99. Marguerite af Angouléme,
Dronning af Navarra (1492—1549).
(Efter de la Mesangére.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
