Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
FRANKRIG
I Frankrig spirede Modstanden mod Kirkelærens Syn paa
Forholdet mellem Mand og Kvinde frem paa forskellige, adskilte
Punkter. De naaede ikke under Renæssancen at vokse sammen
til en Enhed, men holdt sig sotn særskilte, ensidige
Stemnings-udtryk. Endnu den Dag i Dag udgør de Bestanddelene i den
broget sammensatte franske Synsmaade.
Allerede i Middelalderen havde Riddervæsen og Digtekunst i
Frankrig rendyrket en egen fantastisk og ukirkelig Opfattelse
af Kvinden. Den hørte ifølge Sagens Natur især hjemme i
Samfundets øverste Lag. Ridderens „Dame", Sejrsprisens
Uddelerske, „Kærlighedshoffets" Herskerinde blev besungne i sirlige,
kunstlede Vers. Men Melodierne bragte Versene videre fra
Riddersal til Borgestue, til Køkkenets Skurepiger. Saaledes kunde
det hænde, at løsrevne Stumper af overforfinet Tankegang,
skruede Udtryk, der blot veltilfreds smagte paa sig selv,
spredtes ud for alle Vinde, tændte Halvlys hist og her, indtil de
endelig helt sluktes i Misforstaaelse.
Den ridderlige Damedyrkelse var i Tilbagegang henimod det
16. Aarhundrede, da den med eet fandt en Forbundsfælle fra en
uventet Kant.
Den nyvakte Kundskab til Oldtidens Digtekunst skabte
forsultne Versemagere baade paa Fransk og Latin. Glade flokkedes
de med Hyldest om vel oplærte, fornemme Kvinder, en Margue-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
