Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rabelais
237
den, Harer med Horn i Panden, Ænder med Saddel paa
Ryggen, Bukke med Vinger og andre saadanne Tegninger, som man
havde fundet paa for at faa Folk til at le. Men indeni gemte de
kostelige Sager, Balsam, Ambra, Moskus, Desmer" og alle de
forskellige Midler til atter at fremkalde Sundhed og Lykke.
Heroppe laa Livets Gaade og Herlighed gemt.
Med disse Barndomsindtryk var den lille Frans Rabelais’
hele Livspræg givet. Hans Livs Opgave blev muntert og
utrætteligt at kravle i Solskinnet fra Trappens Fod til dens Tinde, for
at udbrede Glæde og bringe Sundhed til alle.
Da han var en 9—10 Aar gammel, sendtes han til et
nærliggende Kloster for at oplæres. Men de uvidende Munke tog sig
ikke synderligt af den opvakte Dreng og lærte ham kun lidet.
Han fordrev Tiden med at høre paa Klokkeringning og Messer,
svinge Røgelsekar og se paa Optog, samt i Skjul med
Kammerater le ad Munkene. Allerede her ytrede sig dog en Evne hos
ham, der fik Varighed og Betydning for hele Livet. Han vandt
sig overalt blandt sine Omgivelser trofaste Venner, der følte sig
lige tiltrukne af hans muntre Sind og hans Hjertensgodhed.
Disse Venskaber alt fra Drengeaarene varede ikke blot
Ungdommen ud, men slog Vagt om ham Livet igennem og friede
ham fra, hvad hans kaade Lune bestandig førte ham ned mod:
Fængsel, Skarpretter, Baal.
En Snes Aar gammel blev han tilligemed nogle af disse sine
Venner Franciskanermunk. Og nu grebes han af en ustyrlig
Kundskabstørst efter alt det nye og vinkende fra Oldtid og
Nutid, som Bogtrykkerkunsten just havde gjort tilgængeligt. Rigt
begavet og med Jærnflid samlede han sig i Løbet af vistnok
femten Aar en ganske enestaaende Lærdom, der omfattede al
Datidens Videnskab. Han ikke blot indoptog og rummede den, men
den virkede paa ham som varmende Solskin. Han følte ligesom
de bedste af hans samtidige en inderlig Lyst til at dele Glæden
med andre, sprede den som Oplysning. Allerede disse hans
Tilbøjeligheder bragte ham paa Kant med Klostertugten. Man
fratog ham hans kære græske Bøger.
Men ved Siden heraf fornægtede sig ikke hans ubændige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
