- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / IV. Bind. VII. og VIII. Bog /
238

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

238

Rabelais

Trang til Spilopper. Han drev dem — efter Sigende — saa vidt,
at han engang afløste den hellige Franciskus som Billedstøtte
og som saadan bestænkede de knælende Bønder med en ganske
egen Art Vievand. Enden paa Legen blev, at han forsvandt, dømt
til livsvarig Indespærring i underjordisk Fængsel. Formaaende
Venner udenfor Klostret fattede dog Mistanke ved hans
Udebliven, og de hvilede ikke, før de fik Rabelais befriet, ja
udvirkede endog hos Paven Tilladelse for ham til at maatte indtræde
i den mildere Benediktinerorden.

Med fin, sort Munkekutte istedetfor den gamle, grove, graa, og
med Sko paa Fødderne, dyrkede Rabelais nu Videnskaberne i
et Abbedi, der til alt Held stod under en Bisp, som var hans
gamle Ven og Skolekammerat. Venskabet rakte saa vidt, at
Bispen fandt sig i, at Rabelais uden Tilladelse forlod ogsaa dette
Kloster. Ja, han optog ham endog paa sit eget Slot, hvor nu
Rabelais blandt en Kres af andre Lærde tilbragte en gylden Tid
med naturvidenskabelige Studier. Men videre drev Lysten til
Kundskab ham. Han maatte ned til Lægekunstens Hovedsæde,
Montpellier, for at blive en dygtig Læge. Og lige velvillig fandt
Vennen sig ogsaa heri. Den forløbne Munk begyndte uhindret
en lærd Studierejse.

Efter to Aars Studium ved Lægeskolen nedsatte Rabelais sig
som Læge i Lyon, og hermed begyndte hans Manddomstid. Han
udfoldede en betydelig Virksomhed baade som praktiserende
Læge og som Forfatter. Byen dannede Sydfrankrigs
Knudepunkt, hvor Personer, Tanker og Varer fra forskellige Egne
krydsedes, et ypperligt Opholdssted for saa livlig en Natur som
Rabelais. Men netop derfor kunde han heller ikke modstaa, da
en ny fordums Skolekammerat og gammel Ven, du Bellay, nu
kongelig Gesandt og snart Kardinal, passerede Lyon paa Vejen
til Rom og foreslog ham at følge med til Rom som hans
Rejse-læge. Rabelais drog med.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/7o8/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free