- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / IV. Bind. VII. og VIII. Bog /
248

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

248

Rabelais

miske Form, at Panurge, den temmelig tvivlsomme Person,
kommer i Vaande angaaende Giftermaal, og spørger forskellige
om Raad. Dette danner Indholdet af Romanens tredje Bog,
vistnok den ypperste af dem. Den indledtes med følgende
uforbeholdne Tiltale til Sorbonnen og Teologerne i Paris: „Væk I
Svinehunde! Af Banen med Jer! Bort af mit Solskin! Kommer
I her og snuser og spolerer mig min Vin og besudler min Tønde
paa Hundemanér! Seer I den Kæp, som Diogenes i sit
Testamente befalede, at man skulde stille ved Siden af ham, naar han
var død, for at bortjage og knække Sidebenene paa disse
Vampyrer og Helvedhunde! Tilbage, I skinhellige Kanaljer!" o. s. v.
Forgæves søgte Sorbonnen at bevæge Kongen til at lade Bogen
beslaglægge og forbyde. Frans den Første (Fig. 104), der maaske
havde Rabelais i venlig Erindring for hans ovennævnte Ord til
dem, der flygtede fra ham ved Pavia, lod Bogen læse højt for
sig, og erklærede derpaa, at den ikke indeholdt noget, der stred
mod Troen.

Panurge er altsaa kommen i Vaande. Han har samlet en stor
Gæld og faar nu Lyst til at gifte sig. Men vil han ikke herved
let selv blive Hanrej? Forgæves slaar han i Blinde op i Bøger
for at finde Svaret eller søger at drømme sig det til. Derimod
tør han ikke henvende sig til en klog Kone om Raad. Det kunde
gaa ham som den unge Romer, der med livlige Fagter spurgte
en døvstum Kvinde til Raads. Hun trak af med ham, idet hun
ved Tegn gav ham at forstaa, at hun ikke havde noget imod,
hvad han ønskede. En døende Digter, hvis Ord jo har
Spaa-doms Værd, giver ham blot det tvetydige Svar:

„Gift dig! Hvis du ej, min kære!
hellere vil la’ det være!"

Da han i sin Nød vender sig til Broder Johan, giver denne
Anvisning paa at spørge Kirkeklokkerne. De svarer straks:
gift—dig! gift —dig! Men da han herefter kommer til at tænke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/7o8/0260.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free