Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Calvin
265
straalede baade hvad Melanchthon og hvad Zwingli tidligere
havde forsøgt i lignende Retning. Luther har end ikke indladt
sig paa Forsøg af denne Art. Bogen blev Reformationens
Hovedindlæg for Besiddelsen af den rene Lære.
Men selve Ofrenes Skæbne, deres Pinsler, deres faste Tro —
havde de ikke vakt nye Følelser hos Calvin, Medlidenhed eller
Begejstring eller maaske en bitter Klage opad over
Menneskenes triste Kaar? Nej. Spørg Bogen selv! Ganske vist henvender
han i Fortalen klare, frimodige, om end ærbødige Ord til
Kongen om at læse denne Bog, der sikkert vil ændre hans Syn paa
de reformerte. Men i hans egen inderste Grundopfattelse er ikke
de lidende Hovedpersonerne, heller ikke er det Mod, der
besjæler dem, Hovedsagen, men derimod en egen kold, rolig
Skikkelse, der højt til Hest som Frans den Første ved Brandstedet,
Fig. 108. Calvin, 53 Aar gammel.
Overskrift: „Redebon og ærlig".
(Samtidigt Kobberstik af René Boivin.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
