Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
Calvin
ligesom han uberørt af Baalets Glød og Følgets Glæde, tavs
med Tøjlen i venstre Haand og højre hvilende knyttet, holder
paa Sandhedens hvide Hest, som Livets Hersker og Herre.
Ifølge den „rene Lære" er Svaret paa Verdensgaaden nemlig
følgende, hvad der — efter Calvins Paastand — skal være den
nødvendige Slutning fra Biblens Ord: Gud har skabt alt til sin
Ære. Til Forherligelse af sin Kærlighed og Naade har han
forudbestemt nogle til evig Salighed. Til Forherligelse af sin
Retfærdighed har han forudbestemt andre til evig Fordømmelse. Som
Frans den Første til Hest mellem muntert, fløjlsbræmmet Følge
og Kætterbaal holder ogsaa Gud mellem Himmerig og Helved.
Her spørges ikke om menneskelig Medlidenhed eller
Retfærdighed eller andet sligt. Det er saa, derfor maa det være saa.
Sandheden er den tilredne Virkelighed. Gud har selv redet den til.
Alting tjener kun ham til Ære. Thi hans er Riget, Magten og
Æren.
Det vil ses, at den Enkelt-Menneskets Frihed, hvorom Biblen
havde varslet, og som havde lokket den unge Calvin ud til at
være Dommer mellem Kirke og Bibel, er her bortsveden. Hans
eget Jeg er udbrændt. Naar han ifølge sin Natur fremdeles ivrer
for Sandhed, saa er det ikke som Tankens frie Rytter, men som
trælbunden Hestepasser hos Herren. Men ikke et Ord forraader
Calvins Smerte. Dybden maales maaske kun i den Sky,
hvormed han overfor andre undgaar at komme oftere ind paa dette
Punkt. Han tilknapper Tomheden med den tomme Trøst: der
er Glans baade i Himmerigs Skær og i Helvedes Luer. Men
som den trolige Slider og Slæber, han alt fra Barnsben var, tager
han ivrigt fat fremdeles i Sandhedens Tjeneste.
Hidtil havde han kun virket som Videnskabsmand og som
Forfatter, kæmpet for den rene Lære. Nu slog der med eet et
nyt Ord ned i ham og aabnede ham en hel ny Bane. Som
omflakkende Flygtning kom han i August 1536 paa Gennemrejse
til Geneve. Det var hans Agt at rejse videre næste Dag; men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>