Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Montaigne
289
samvittighedsfuldt og af ganske Hjerte. Den hellige Augustin og
Origenes har offentligt bekendt deres vildfarne Meninger, jeg
vil bekende mine vildfarne Sæder" (III,5).
„De, der i vore Dage har forsøgt ved Hjælp af nye Meninger
at forbedre Sædeligheden, har kun naaet at pynte paa Lastens
Ydre, men ikke at rette den selv. I bedste Fald har de blot
drevet det til ikke at faa Lasten til at vokse. Thi den næres ved
Godtkøbs Foranstaltninger."
„Se et Øjeblik paa, hvad vor Erfaring viser os: Der er ingen af
os, der ikke, naar han blot vil høre efter i sig selv, jo opdager i sit
Indre en egen Form, hans herskende Form, der bekæmper hver
fremmed Tvang og hvad der er ham imod. Min indre
Konstruktion er nu saaledes, at jeg ikke let rystes ved Stød. Ligesom de
tunge Legemer befinder jeg mig næsten altid paa min Plads,
om ikke ganske mig selv, saa dog lige tæt ved. Mine
Udskejelser fører mig ikke langt bort."
„Men den Forbandelse, der gælder den fælles menneskelige
Væremaade, er netop, at dette vort Indre, vort Væsens dybeste
Tilflugtssted, er saa fuldt af Fordærvelse og Smuds. Vort Begreb
om Forbedring er forvirret. Vor Bod er syg og brødefuld, den
er selv en Synd. Nogle følerenten af naturlig Tilbøjelighed eller
af Vane ikke Lastens Modbydelighed. Andre — og dertil hører
jeg — pines vel af Synden, men vejer den op med en Nydelse."
„Da jeg forleden vari Armaignac paa et Gods, som en af mine
Slægtninge ejer dér, saae jeg en Bonde, som gik under Navnet
„Tyveknægten". Han gav selv følgende Fremstilling af sit Liv:
Født i Armod havde han indseet, at han ved sine Hænders
Arbejde alene aldrig vilde kunne sikre sig mod Trang. Saa havde
han slaaet sig paa Tyveriet. Og han havde været saa heldig at
kunne drive det med Sikkerhed og Fordel ved Hjælp af sine
svære Kræfter. Han brugte nemlig ved Nattetid at høste andres
Korn og Druer, men bestandig langt borte og i saa store Maader,
ar det syntes umuligt at een Mand skulde i een Nat have kunnet
bære saa meget bort paa sine Skuldre. Forresten passede han
ogsaa at fordele Skaden paa saa mange, at den blev mindre
følelig for hver enkelt. Nu er Manden gammel, rig efter sine For-
Troels-Lund: Historiske Fortællinger VII 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
