Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
Montaigne
hold, takket være denne hans Virksomhed, som han aabenlyst
vedkender sig at have drevet. Med Vorherre affinder han sig
paa den Maade, at han søger ved Velgerninger at gøre det godt
igen hos Efterkommerne af dem, han har plyndret. Hvor dette
ikke skeer — thi alt lader sig ikke overkomme paa engang —
paalægger han sine Arvinger denne Pligt i Henhold til det
hemmelige Regnskab, han har over sine fordums Bedrifter. Denne
Mand afskyer og hader Tyveri, men endnu mere Trang. Han
angrer at have begaaet Tyveri, men afbalancerer sin Anger, saa
at den ikke udsætter ham for at lide Trang."
„Jeg bedrager ikke mig selv. Synder, der gentages, trænger
ind i Viljen, og jeg har ondt ved at forstaa, at de skulle ophøre
ved til bestemte Tider at „angres". Jeg kan ønske at være
anderledes. Jeg kan fordømme min Naturform, bede Gud om at
grund-forbedres og om, at han ikke vil regne mig min naturlige
Svaghed til Last. Men det kalder jeg ikke at angre. Det er ikke
andet end Utilfredshed med ikke at være en Engel eller en Cato.
Jeg kan forestille mig uendelige Naturer langt højere og ædlere
end min. Men det forbedrer ikke mig, gør hverken min Arm
eller min Aand stærkere. Var Ønsket om at være som de Anger,
saa burde jeg jo ogsaa angre mine uskyldigste Foretagender, der
er svage mod hines. Nej, naar jeg betragter min Opførsel fra
min Ungdom til nu, jeg er gammel, saa maa jeg indrømme, at
den er en og samme, svarende til, saadan som jeg nu engang er.
Under samme Omstændigheder vilde jeg fremdeles bære mig
ad paa samme Maade." (111,2).
4
„Det gaar mig som andre, det er mig behageligt at omgaaes
smukke og hæderlige Kvinder. Selv om Sjælen her ikke er saa
meget den nydende som i Omgang med Mænd, saa kan dog
Sanserne, som her er i langt stærkere Bevægelse, stille denne
Art Omgang næsten i Linje med hin; skøndt efter min Smag
ikke ganske. Men det er et Forhold, hvori man skal tage sig i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
