Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
Montaigne
ønsker og mener; thi Tankerne eller Emnerne hos mig ligger
sammenkædede efter anden Lov end min egen."
„Jeg er derfor i en Slags Strid med min Sjæl, fordi den ikke
fuldt lystrer mig. Sine dybeste, fornøjeligste, mest henrivende
Drømme drømmer den paa egen Haand, uventet og ganske
uafhængigt af mig. De blusser pludselig af, uden at jeg kan fastholde
dem, til Hest, ved Bordet, eller naar jeg vil hvile. Mest dog til
Hest. Der har jeg min fyldigste Underholdning. Jeg taler blot
Hesten venlig til, mens mit Sind giver sig hen og søger Stilhed.
Taler jeg den haardt til, forstyrrer det mig, virker hæmmende.
Jeg rider paa Rejse i Reglen alene, og nyder saa i Ro og Mag
min egen Underholdning. Det gaar mig da som i Drømme. Thi
naar jeg drømmer, drømmer jeg gerne, at jeg drømmer og søger
ret at fæstne det drømte i Erindringen for at huske det, naar jeg
vaagner. Men Dagen efter mindes jeg dog kun Drømmens Farve,
om den var glad, bedrøvet eller besynderlig; men selve dens
Indhold dykker jeg ved min Søgen blot dybere i Glemsel.
Saaledes ogsaa med de Tankegange og Stemningsbilleder, jeg
drømmer til Hest. Tilbage bliver i min Erindring blot et tomt
Skyggerids, kun nok til at nære et nagende, ustillet Savn af det svundne."
„Saa, nu er jeg naaet til, at man kan forstaa, hvad jeg vil sige.
Min Sjæls højeste Nydelse er denne frodige Selvudtømmen.
Mon ikke Elskov mellem Mand og Kvinde er Tørst efter en
lignende Nydelse mellem to, der holder af hinanden? Elskov er jo
en Glæde ved Karrenes Udtømmelse. Plato forklarer den jo
ogsaa som en ved Skønhed ægget Trang til Forplantning."
„Men, du min Gud, hvor latterlig en Form er ikke
Elskovs-nydelsen iklædt! Disse bundkomiske Fagter, udførte med en
ubændig Iver, og et Aasyn, der flammer af Ild og Grumhed.
Voldsomhed som Udtryk for blid Forening, selvfølende, streng,
betagen Alvor under den mest fjollede Adfærd. Man har
forbundet vor Lyst med vort Smuds. Jeg tror Plato har Ret, at
Guderne har dannet Menneskene for at drive Løjer med dem,
og at det er et Udslag af Spot, naar Naturen har ladt den mest
plumrede Handling være fælles for alle, den, hvori ikke blot
Daarer og Vise, men Mennesker og Dyr bliver ens. Selv det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
