- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / IV. Bind. VII. og VIII. Bog /
315

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Montaigne

315

Enhver, der har læst „Essais" og kender Montaignes
Livsforhold, vil blive slaaet af den Sandhed og Ærlighed, der giver
sig tilkende i denne Selvskildring. Man føler, at saadan er han,
og man kommer til at holde af ham, som han er, ikke mindst,
fordi han ikke udgiver sig for at være en Smule mere. Der er
noget i denne medfødte Elskværdighed, denne legende Lethed,
noget i hans sjældne Forening af Dybde og Klarhed, og ikke
mindst naar han af Sky for Pral hellere hyller sig i en vis
selvtilfreds Uforbederlighed — der minder om fremtrædende
Egenskaber hos de bedste blandt hans Landsmænd. I hvert Fald har
disse Racemærker vundet hans Samtid for ham og siden da
gennem Eksemplets uddybende Magt sat sit Præg paa hans
Folk.

Derfor forstaas maaske ogsaa Montaigne og hans Livssyn
bedst ved at sammenstilles med hans Standsfellers og
Landsmænds, da de 200 Aar senere efter det enevældige
Kongedømmes Fald i Frankrig som fattige Flygtninge spredtes rundt om i
Evropa. Som disse Flygtninge føler Montaigne sig ogsaa
fordreven fra, hvad der var det faste og givne fordum — fra
Kirkens Gud og fra Erkendelsens Genstand, Naturen. Som disse
Emigranter bærer ogsaa han sit dybe Savn med behersket Ro,
næsten med Ynde, en Afglans af hine Dyder, der var i Kurs, da
de i Lysets Dage endnu stedtes for den store Konges Øjne.
Uden Bitterhed, nøjsom, opfindsom dækker hver især over sin
luvslidte Fattigdom, forvandler Armod til formfuld Anstand,
forstaar at nyde et Lysglimt, en Anekdote, en Duft, et Minde. De
er fattige, de er hæderlige, de er sanddru. De er sig selv.

11

Efter at vi nu har vundet en fuldere Forstaaelse af Montaignes
hele Livssyn, vil det falde os lettere retfærdigt at bedømme et
enkelt Parti deraf: hans Syn paa Forholdet mellem Mand og
Kvinde.

Vanskelighederne herved er dog samtidigt ogsaa voksede.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/7o8/0327.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free