- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / IV. Bind. VII. og VIII. Bog /
316

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

316

Montaigne

Han tilstaar jo selv, at paa intet Punkt har han været saa udsat
for at bringes helt ud af Ligevægt som netop i dette Forhold.
Hans Fornuft — og dermed hans Klarsyn — har her haft den
storste Moje med ikke at forvanskes af Drift. Og, hvad der
yderligere vanskeliggør vor Iagttagelse af den virkelige
Montaigne — hans Sky for at fremstille sig selv bedre end han er,
bringer ham uafladeligt til just paa dette Omraade i halvt
spøgende Form at gengive sig værre.

Lad os da, for at gaa saa forsigtigt til Værks som muligt, først
søge at se, hvad det var, han udtalte sig om, dernæst, hvad der
var hans egentlige Mening.

Hvad udtalte han sig om? Selvfølgelig om sig og sine
Erfaringer. Men disse var begge paa Forhaand mærkede. Selv var
han jo født og opvokset under Sydfrankrigs Sol, fra Barn af
nøje knyttet til en Befolkning, varmblodig som han selv. Da han
blev voksen, traadte han i et nyt Forhold til denne Befolkning,
idet han som Dommer fik klarere Indblik end de fleste i et Utal
af Lovbrud og Forvildelser paa det kønslige Omraade. Da han
endelig drog ud for at høste Erfaringer i en større og rigere
Verden, kom han i Tjeneste ved det franske, fordærvede Hof, hvor
vekslende Kærligheds-Forhold udgjorde Livets eneste
attraaværdige Maal og Indhold.

Alt dette maatte nødvendigt give Summen af hans Indtryk,
hans ydre Erfarings-Stof et ensidigt Præg.

Lægger vi dernæst Mærke til hans mere indvortes Erfaringer,
hans aandelige Udvikling, saa svarede denne til og gengav i klar
Form de store Nysyn og Oplevelser, som havde sat hans
Fædreland og hele Evropa i Bevægelse i det 16. Aarhundrede.

Som Barn havde han været Kirkens begejstrede Tilhænger.
Stolt og glad havde Herremandens lille Søn ved Kirkefester
baaret Lys, svunget Røgelsekar og faaet Lov til under Messen
at ringe med den lille Sølvklokke foran Alteret. Han var
højtids-stemt og hjemmetryg i den hyggelige Sognekirke. Endnu da han
lærte sit første Latin, havde han følt Vingerne svulme og vokse
i den nyvundne Forstaaelse af Gudstjenestens Ord.

Men bagefter var det gaaet ham som de andre, der i hin Tid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/7o8/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free