Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Montaigne
335
dets Dybde. Den herskende Usædelighed, baade ved Hoffet og
i Folkets brede Lag, lod sig ikke afhjælpe gennem Ægteskab,
tværtimod, den undergravede først og fremmest dette. Og den
Kirke, som Calvin stiftede, var ligesom den franske
Tredive-aars-Borgerkrig, som den fremkaldte, mere grusom og blodig
end andetsteds.
Tilsyneladende var da Forholdene i Frankrig som skabte til
at naa videre end i Norden.
Men dette hæmmedes atter ved, at Føreren i Frankrig ikke
som Luther i Tyskland var een, men delt i tre, hver tilhørende
sit Slægtled. Medens Luther i Tyskland frejdigt gik paa med sit
forløsende Budskab, afsved og svækkede de tre Tænkere i
Frankrig, hver beundret af sin Tidsalder, gensidigt hinanden.
Rabelais’ Livsglæde blev dum og barnagtig sammenlignet med
Calvins skærende Alvor. Og denne rustedes sløv i Montaignes
alt opløsende Tvivl.
Hertil kom endelig, at, skøndt hver af de tre franske Tænkere
paa sin Vis tænkte mere gennemført end Luther, saa savnede
de den Ensidighedens Styrke, som han besad. De tænkte og
talte hver om saa meget andet end blot om Forholdet mellem
Mand og Kvinde. Men for Luther rullede Religion og Ægteskab
sammen i eet, saa at det knudeknyttet blev Livets
Hovedindhold. En saadan Tamp var maaske ikke et dødbringende
Angrebsvaaben overfor Romerkirken, men i Line, svunget omkring
paa Fladjord, et ypperligt Middel til at faa hele Flokken i Kres
og til Hop i Takt.
Man seer da det Særsyn i Frankrig, at den sejrrige Haand,
for hvilken Kirkens gamle Opfattelse stadig maatte vige, hvergang
efter Slaget ligesom raktes bagud paany til at rejse den faldne.
Rabelais’ glade Livssyn med Ægteskabets Pris sejrede virkelig,
forsaavidt den nye Lære tillod alle, ogsaa gejstlige, at gifte sig
til gensidig Hjælp. Men hvor blev efter Calvins Lære Glæden
af i disse Ægteskaber, og hvor den indbyrdes Hjælp? Forpint
og skræmt slæbte enhver, der ærligt tænkte tilbunds, sig ensomt
fremad. Fremtidens, Evighedens Salighed afhang jo ikke af egen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
