Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336
Montaigne
Vandel, endsige af hvad Mand og Hustru kunde hjælpe hinanden
med. Saligheden var i Ordets egentligste Forstand et Lykketræf.
Den beroede alene paa, om der paa ens Lod i Verdensskæbnens
guddommelige Lykkepotte stod: „Forstødt" eller „Udvalgt".
Og al Sandsynlighed talte imod, at de gode Lodder skulde komme
parvis ud sammen, en til hver af Ægtefællerne, endsige
klumpvis, saa at Børnene kunde følge med.
Mod al denne Rædsel stemmede Montaigne op ved sit
menneskelige Raad: Lav ikke nye Kirkelærer, og hug ikke hinanden
ned for Troens Skyld! Hvad nyt I laver, bliver kun værre end
det gamle, og I veed jo dog intet. Selv i det simpleste
menneskelige Forhold — Forholdet mellem Mand og Kvinde — er vi
dunkle Drifter undergivne, kender ikke vort eget bedste.
Kønsdriften raser blindt og vildt og gør os til latterlige Dyr. Og svar
dig selv ærligt: hvad er egentlig at foretrække, Ægteskab,
Forelskelse eller drømmende Synken hen i sig selv. Men veed du
end ikke dette, saa døm mildt, bliv hvor du er sat, og søg din
Styrke i taalsomt og i Ligevægt at vippe paa det ubekendte!
Da disse Ord udtaltes, havde de Ram til alle Sider, baade til
Huguenotter og Katoliker, og overhovedet til enhver altfor
selvsikker under en hvilken som helst Form. Den store Tolerance,
som her prædikedes, fik sit politiske Udtryk, da under
Henrik IV det „nantiske Edikt" stillede Huguenotter og Katolikker
lige.
Men Montaignes Lære havde to Sider. Ikke tilfældigt var
han paa sin Rejse bleven udnævnt til Æresborger i Rom. Han
var Katolicismens Hjem en god Støtte. Vel forkyndte han
nemlig Tolerancens nye Evangelium, men samtidigt anbefalede han
dog paa det varmeste at holde sig til den gamle Tro og ikke
forkvakle det ubekendte ved at ville lære noget nyt. Hvad var
imidlertid den gamle Tro og de gamle Sæder andet end
Katolicismens Lære og de dertil svarende Love, Skikke og Vedtægter?
Montaigne — Tvivleren — var Katolicismens ypperste
Forkæmper.
Vanskeligst faldt dette at hævde overfor hans Opfattelse af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
