Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
Montaigne
Det tidligste franske Svar paa Forholdet mellem Mand og Kvinde
var jo den ridderlige Damedyrkelse. I det 16. Aarhundrede var
Spørgsmaalet buldret i Kog. Men naar man udskilte den
overspændte Revolutionsmand Calvin og hans Bande Huguenotter,
var saa ikke — forstaaende seet — Rabelais og Montaigne blot
en videre Gennemføren af det gamle Svar. Rabelais en Smule
vel grovkornet og gemytlig, men klar i det væsentlige. Montaigne
med sit fine, overlegne Smil, allerkæreste i sin vittige Tvivl om,
hvad der var at foretrække: en Hustru til Økonomi og til Børn,
eller en lille amie for l’åme og l’amour, eller — hvad veed jeg?
— maaske begge i Forening.
Men den nye Tid: Kongelig Enevælde i Pagt med
Romerkirken, krævede en ny Betegnelse for det gamle Indhold.
„Kvindedyrkelse" lød lidt vel gammeldags og med et Stænk af
bespotteligt. Rabelais’ Form var for plump, Montaignes for frit
talende. Det gjaldt om at finde et Udtryk for elastisk
Ulastelighed. Man fandt det i „Galanteri".
Herved forstodes det Forhold mellem Mand og Kvinde, hvor
under Selskabelighedens slebne Former den muntre
Sommerfugleleg smilende fandt Sted i alle dens Overgange fra yndefuld
Flagren til skjult Favntag.
Livet er en ophøjet Harmoni. Øverst det uudsigelige, Gud.
Under ham de to af ham selv indstiftede Myndigheder, Kongen
og Kirken, der begge fjedre i Storhed, Anstand og Naade.
Underst endelig som Afglans af disse det mangfoldige Forhold
mellem Mand og Kvinde, hvor ogsaa Bølgelinjen gaar i det mindste
mellem Skønhed, Anstand og sød Naade.
Stundom hviler selv Konge og Kirke ud i denne
Hyrdegengivelse af det Højere. Ludvig den Fjortende fandt hos Louise
de la Valliére, Madame de Montespan og Fontanges en passende
Afveksling i sit Ægteskab og sluttelig i Madame de Maintenon en
trofast Plejerske af ham selv og hans kirkelige Interesser. Og
for Kirkens Mænd blev Forholdet nedefter let og tiltrækkende
ved den dobbelte Magt til at modtage en Kvindes Gunst og
bagefter mildt tilgive det i Skriftestolen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
