Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Montaigne
337
Forholdet mellem Mand og Kvinde. Dog Katolicismen havde
vidst at tilegne sig og indordne under sig mere genstridigt
Stof end som saa. Montaigne var ganske vist en
skrøbelig Katolik, en Lægmand, en overdreven Tvivler. Men læg
Mærke til dette: han var en ærlig Mand. Han fordulgte intet af,
hvad der fyldte og pinte ham, men skriftede det alt. Hans Bog
er et Skriftemaal, en martret Sjæls Selvbekendelse, en tillidsfuld
Henvendelse dér, hvor Trøst og Naade er at finde. Han er en
angrende Katolik.
Derfor er han ogsaa et ophøjet Eksempel paa, hvorledes alle,
der deler Mening med ham angaaende Forholdet mellem Mand
og Kvinde, alle, der har syndet som han, bør bære sig ad.
Kommer hid til Skriftestolen allesammen, Mænd og Kvinder! I
Kirkens Moderskød er Lise at hente, Bod at finde for hver, der i
Løndom udøser sin Sjæl. Ti ave Mariaer læste i Rad, to gode
Vokslys, af de store, til Alteret, og et rundeligt Bidrag efter Evne
til den nye Messehagel! Saa vil Herren i sin Miskundhed give
dig den Syndsforladelse, som Kirkens ringe Tjener her har
tilsagt dig. Gak bort, synd ikke mere, og kom i hvert Fald igen
næste Lørdag!
Saa nemt faldt det overfladisk-kirkeligt at tage Montaigne til
Indtægt. Hertil bidrog ogsaa, at den yderste Fløj indenfor den
franske Kirke, der, hvad Læren om den evige Forudbestemmelse
angik, delte Mening med Calvin, — de saakaldte „Jansenister"
med den berømte Pascal som Ordfører — stærkt angreb
Montaigne. Disse Jansenister kunde det være svært nok for
Romerkirken og Jesuiterne at faa Bugt med. Men at Calvins Tilhængere,
Huguenotterne, med deres nantiske Edikt var en Haan mod
Konge og Pave, var let at bevise.
Ludvig den Fjortende forstod dette. Derfor ophævede han
det nantiske Edikt og undertvang skaanselsløst Huguenotterne,
indtil al deres Gift formentlig var presset ud af Folkelegemet.
Men hvad Forholdet mellem Mand og Kvinde angik, lod
Ludvig den Fjortende af egen Tilbøjelighed og naturlig Takt,
hvad det franske Folk havde dannet, atter komme til sin Ret.
Troels-Lund: Historiske Fortællinger VII
22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
