- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / IV. Bind. VII. og VIII. Bog /
28

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

28

Elisabeth af England, og den uovervindelige Flaade 28

land. Alle Klokkerne ringede i London, og som en Løbeild gik
det videre, indtil de ringede hele Landet over. London blev
illumineret, og Glædesbaal tændtes i Byer og Landsbyer.

Det er ikke let at sige, hvorledes Sagen vilde være endt, hvis
ikke et nyt Lod pludseligt var blevet kastet i Vægtskaalen. Hos
den franske Gesandt i England blev der — saaledes paastodes
i det mindste — stiftet en ny Sammensværgelse, der gik ud paa
bråt at afslutte Dronningens Overvejelser. En Mand, der sad i
Fængsel for Gæld, tilbød, naar han blev udfriet, at ville tage
Dronning Elisabeth af Dage ved enten at forgifte hendes Saddel
eller at anbringe en tilstrækkelig Mængde Krudt under hendes
Værelse, og derpaa om Natten sprænge det i Luften. Maria
Stuart var efter hendes Død nærmeste lovlig Arving til Englands
Krone og vilde under disse helt forandrede Forhold vistnok
kunne vente betydelig Tilslutning. Sammensværgelsen blev
imidlertid opdaget og Elisabeth stærkt bevæget herved. I den
første Ophidselse lod hun efter en Samtale med Stor-Admiralen,
Lord Howard, den forlængst renskrevne Befaling til, at
Dødsdommen skulde udføres, bringe ind til sig, og satte hurtigt, med
fast Haand, sit Navn derunder. Derpaa rakte hun den
underskrevne Befaling til sin Sekretær, Davison, med Ordre til at
bringe den til Kansleren og faa den forseglet med det store
Segl.

Elisabeth synes at have været i den Formening, at det
afgørende Skridt hermed endnu ikke fuldt ud var taget. Befalinger
af denne Art plejede ikke at udføres, førend man endnu engang
havde spurgt hende ad. Selv var hun i den heftigste
Sindsbevægelse. Hun afskyede at udgyde Blod. Dag og Nat forfulgtes
hun af det samme Syn, Maria Stuart paa Skafottet. Det lyder
ikke utroligt, at hun i denne Ophidselse kan have gjort to
hinanden helt modsatte Skridt, svarende til de Tanker, der
skiftevis jog hende. Det forsikres, at den, som havde Opsynet med
Maria Stuart — en ivrig Puritaner, der af hende beskyldtes for
at behandle hende som Forbryder, ikke som Dronning — i disse
Dage skal have faaet Anmodning af Dronning Elisabeth om at
lade sin Fange hemmeligt ombringe. Herved vilde mange Van-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/7o8/0384.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free