Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elisabeth af England, og den uovervindelige Flaade 27
værre var: at udføre Dommen stred ligefrem mod Dronningens
Interesser. Ikke blot den franske Gesandt udtalte, men hendes
egen Følelse sagde hende fuldt saa tydeligt, at en Fyrste, der jo
havde Magten fra Gud, ikke burde række Haand til, at en anden
Fyrste henrettedes, allermindst ifølge Undersaatters Dom. Ved
at lade Maria Stuart dræbe vilde Dronningen først og fremmest
svække Kronens egen Anseelse.
Elisabeth besluttede sig da til at svare Parlamentet, at der
formentlig maatte gives ogsaa anden Vej til at sikre Dronningen
end at berøve Maria Stuart Livet. Denne var jo ikke Anstifter,
men blot Medvider i Sammensværgelsen. Strengt Fængsel
syntes tilstrækkelig Straf herfor. Naar Parlamentet samtidigt
fradømte Maria Stuart al Ret til Englands Trone og erklærede det
for Højforræderi at ville forsvare denne Ret, Højforræderi at
ville befri hende fra Fængslet, saa vilde uden Tvivl dette være
nok til at sikre Dronningen og skræmme andre fra haabløst
Værk.
Parlamentet svarede imidlertid hertil med en vis Føje, at det:
nu at fradømme Maria Stuart Ret til Tronen, vilde være at
erklære, at hun hidtil havde været i Besiddelse af denne Ret.
Maria Stuarts Deltagelse i Sammensværgelsen og Anslaget mod
Dronningens Liv burde dømmes ikke som første, men som
anden Gangs Overtrædelse, da hun jo havde været med i Mordet
paa sin Mand, Darnley. At vise Mildhed i en Sag som denne
var Opfordring til Gentagelse. Ikke at straffe de skyldige var
simpelthen Grusomhed mod dem, der var forblevne Dronningen
tro. Thi den, der nu blev skaanet, vilde siden bringe dem
Fordærv.
I Virkeligheden var man naaet til et Punkt, hvor Kronens
og Parlamentets Interesser skiltes ad. Kronen led ved, at
Parlamentet kunde dømme et kronet Hoved til Døden. Men
Parlamentet led ved, at en saadan Dom ikke toges tilfølge, og samme
kronede Hoved tværtimod maaske senere fik Lejlighed til at
straffe Parlamentet for Dommen.
Elisabeth gik ind paa, at Parlamentets Dom maatte
offentliggøres (December 1586). Den vakte en vild Jubel over hele
Enga’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
