Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elisabeth af England, og den uovervindelige Flaade 31
med, og som hun længe havde gemt for et Tilfælde som
dette.
Onsdag Morgen den 8. Februar paa Slaget 8 mødte
Overfangevogteren og bankede paa Yderdøren til hendes Værelser.
Ingen lukkede op, og ingen svarede. Han vendte tilbage til de to
Jarler for at melde dette, og alle grebes af Frygt for, at Maria
Stuart enten i Nattens Løb skulde have taget sig selv af Dage
eller agtede at gøre Modstand og kun med Vold vilde lade sig
føre til Døden. Med Stedets Dommer i Spidsen vendte man
tilbage paany for at dundre paa Døren.
Stor blev Overraskelsen, da denne nu stod aaben, og den
fangne af sig selv traadte ud med den stolte Værdighed, der
uvilkaarligt indgød Ærefrygt. Hun var ikke klædt i sin
sædvanlige tarvelige, graa Dragt, men i en prægtig sort Silkekjole, som
hun om Natten, da hun bortskænkede alt andet, havde holdt
tilbage til dette Brug. Over den bar hun et sort Silkeoverstykke,
bræmmet med Fløjel. Haaret var kunstigt opsat, og et fint, hvidt
Kammerdug faldt som et Slør ned over Nakken. Om Halsen
bar hun en Kæde med et Krucifiks af Guid. Et andet af
Elfenben bar hun i Haanden. En Mængde juvelbesatte Rosenkranse
og Bønnekæder hang ved hendes Bælte. Hun lignede en
Blanding af en Dronning og en Nonne.
Jarlernes ukloge Forbud imod, at hun maatte dø som Katolik,
havde uventet aabnet hende Lejlighed til at gaa i Døden ikke
som dømt for Oprør og Snigmord, men som Helgeninde og
Martyr for sin Tro. Hun gennemførte dette med en
beundringsværdig Aandsnærværelse og Sjælsstyrke. Det var, som om hun
i sin sidste Stund uddrog forøget Kraft og Ro af alle Hensyn:
hvad hun skyldte sig selv som Dronning, hvad der vilde ærgre
hendes Medbejlerske Elisabeth, glæde hendes Tilhængere,
behage Gud.
Med Dommeren foran og støttet til to Adelsmænd, førtes hun
i den gryende Vinterdag først til det Værelse, hvor hun i sin Tid
var bleven forhørt. Her modtoges hun af de to Jarler, og i deres
Nærværelse fik hendes Hushofmester, Andreas Melville, Lov
til at tage Afsked med hende. Badet i Taarer knælede han ned.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
