Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Elisabeth af England, og den uovervindelige Flaade 32
Hun sagde til ham: „Melville! Du skulde heller være glad end
græde over, at der nu bliver Ende paa mine Lidelser. Fortæl
mine Venner, at jeg døer som en sand Katolik. Bring en Hilsen
til min Søn. Sig ham, at jeg intet har gjort, der kunde være til
Skade for hans Kongerige Skotland. Og saa, gode Melville!
farvel!" Hermed kyssede hun ham til Afsked.
Forgæves udtalte hun derpaa Ønsket om, at hendes Præst
maatte være tilstede. Men da hun saae, at man ogsaa drev
hendes Folk ud, forlangte hun bestemt, at nogle af dem skulde have
Lov til at være Vidne til hendes Død. Jarlen af Kent svarede
først afgjort nej, og paastod, at de kun vilde gøre Forstyrrelse,
maaske i dum Overtro dyppe deres Tørklæder i hendes Blod.
Maria Stuart erklærede imidlertid, at hun indestod for deres
Opførsel. Da Kent fremdeles vægrede sig, sagde hun, at han her
handlede mod sin Dronnings Vilje. Denne vilde aldrig nægte
hende at have Kvinder om sig til det sidste.
Endelig gav Jarlerne da efter og tillod hende at vælge seks af
sit Følge, to Jomfruer og fire Mænd, til at ledsage hende. Med
Rette fastholdt Maria Stuart saa haardnakket sit Forlangende
om at maatte have katolske Vidner til sin Død. Endnu
trehundrede Aar efter kan man i Beretningerne om hendes sidste
Stund tydeligt skelne, om de skriver sig fra Venner eller
Fjender, katolske eller protestantiske Øjenvidner.
„Lad os saa gaa videre!" sagde Maria Stuart, og støttet til en
Officers Arm steg hun ned ad den svære Trappe til Slottets
største Rum, den store Hal. Nyheden havde spredt sig i hele
Omegnen. I tusindvis stod Befolkningen flokket udenfor
Slottets Mure, trehundrede af de fornemste havde faaet Lov at
komme ind og tage Plads i Hallen. En stærk Ild brændte i
Kaminen. Tæt ved denne for Enden af Hallen var rejst en
Forhøjning med Rækværk om, alt bedækket med sort Klæde. Paa
Forhøjningen stod en sort Blok, bag den var anbragt en
firkantet sort Pude, bag den igen en sort Stol. Et Par Stole til
Jarlerne stod lidt til Side. Øksen stod lænet til Rækværket, i
Baggrunden to Mænd med Masker for Ansigterne. Paa Gulvet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
