Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elisabeth af England, og den uovervindelige Flaade 34
Fordommeise. Hans Ord formede sig til en Bøn for hendes
Omvendelse. Forsamlingen reves med og stemte i med. Men Maria
Stuart lod sig ikke overdøve. Med forstærket Røst læste hun
sine Bonner, snart paa Latin og snart paa Engelsk, og i et
Mellemrum klang det igennem Hallen: „Tag i Din Varetægt Kirkens
hellige Fader, Paven"! o. s. v.
Tilsidst opgav Præsten Væddekampen. Hun bad da lydeligt
videre paa Engelsk for Kirken, for sin Søn, for Dronning
Elisabeth, for England. Hun tilgav alle sine Fjender, ligesom hun selv
bad om Tilgivelse. Sluttelig kyssede hun Krucifikset og udbrød:
„Som Dine Arme, o Jesus! engang var bredte paa Korsets Træ,
saa bred dem ogsaa nu imod mig og tag mig i Din Naades Favn
med Tilgivelse for alle mine Synder!"
Hvilke Afskedsord var det, der bragte sandfærdigst Bud fra
den virkelige Maria Stuart? Denne smukke, altforsagende Bøn
eller Diamanten i Lommen paa den ene af hendes fire mandlige
Ledsagere, med Anmodning til Philip II om Indfald i England
og Hævn over hendes Fjender? Hun vidste det maaske næppe
rigtigt selv. Den menneskelige Bevidsthed har ofte dobbelt
Bund.
Da Bønnen var omme, og hun havde rejst sig op, nærmede
de to maskerede Mænd sig, og efter Tidens Skik bad de hende
om Tilgivelse for, hvad de nu maatte gøre. Hun svarede: „Jeg
tilgiver Jer, thi jeg haaber, at I skal gøre Ende paa alle mine
Lidelser." De gjorde Tegn til at ville hjælpe hende med
Afklædning. Men hun vendte sig med et Smil til de to Jarler og
sagde: „I Sandhed, mine Herrer! jeg har aldrig haft saadant
Tjenerskab før til min Opvartning." Hendes to Jomfruer fik da
Lov at komme op paa Forhøjningen for at hjælpe hende. De
var øvede heri, og deres Hjælp var sikkert paaregnet. Først
lagde hun Krucifikset fra sig paa Stolen. Bødlen snappede det
som lovlig Sportel, men blev tvungen til øjeblikkeligt at lægge
det tilbage. Med stor Varsomhed, for ikke at bringe hendes
Haar i Uorden, tog Jomfruerne derpaa det Kammerdugs Slør af
og lagde det paa Rækværket. Saa løftede de det sorte
Silke-overstykke med den Fløjels-Besætning af; det viste sig, at hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
