Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elisabeth af England, og den uovervindelige Flaade 37
Beretning om Henrettelsen blev nedskreven og overgivet til
den unge Henrik Talbot, en Søn af den ene af Jarlerne, for at
han skulde ride med den til London. Saa aabnedes endelig
Dørene, og Forsamlingen strømmede ud i det frie.
Henrik Talbot red skyndsomst hele Resten af Dagen og hele
Natten med, indtil han endelig Torsdag Morgen den 9. Februar,
overstænket og halv ukendelig af Vejens Søle, naaede
Greenwich. Dronningen var allerede oppe og ude at ride, da han kom.
Han meldte sig da hos Storskatmesteren, Lord Burleigh. Denne
følte ikke særlig Lyst til at være den første til at bringe
Dronningen Nyheden og fandt det heldigst, at hun fik den at høre af
andre. Den kunde naturligvis ikke skjules. Hjemvendt fra
Rideturen fik hun den at vide. Klokken tolv var den kendt over
Slottet. Klokken tre var den spredt over hele London.
Efterretningen gjorde højst forskelligt Indtryk og vakte
modsatte Følelser i Byen og paa Slottet. Klokken tre begyndte
Kirkeklokkerne at ringe, og Glædesbaal tændtes paa Gaderne,
ganske som da for et Par Maaneder siden Dommen var bleven
offentliggjort. Det var jo den almindelige Tro blandt Folk, at
Maria Stuart vilde have overgivet England til Spanien. Nu var
Faren fra hendes Side sikkert omme og derfor udtrykte man
sin Glæde.
Men oppe paa Slottet sank Elisabeth først ganske fortvivlet
sammen. Senere gik hun om, opløst i Taarer, hændervridende,
forbandende de utro Tjenere, der mod hendes Vidende og Vilje
havde ført alt dette over hende. Ingen af hendes Ministre fik
Lov at komme ind. De, der forsøgte det, jog hun selv bort med
de heftigste Udtryk for Forbitrelse og Raseri. Saaledes blev hun
ved i flere Dage. Var dette Forstillelse? Næppe. Hun følte sig
uden Tvivl overrumplet. Ubeslutsom og lunefuld som hun af
Naturen var, gik hendes Sind, nu da Afgørelsen var styrtet ned,
uvilkaarligt over sine Bredder. Hvor klart hun end tidligere
havde indseet Nødvendigheden af Maria Stuarts Død,
skummede nu dog de modsatte Hensyn over. Hun gøs ved Tanken
om de politiske Følger. Hun vaandede sig under alle de
Bebrejdelser for Grusomhed, Underfundighed og Mangel paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
