Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elisabeth af England, og den uovervindelige Flaade 38
kongeligt Sind, som nu vilde rettes mod hende. Og hun
harmedes over det Overgreb, den Tilsidesættelse af hendes
Myndighed, som hendes Embedsmænd her havde gjort sig skyldig i.
Denne Følelse holdt sig, efter at de andre var blegnede. Man
havde understaaet sig i saa vigtig en Sag at skride til Handling
hende uadspurgt, mod hendes Vidende, mod hendes Vilje. Sligt
burde alvorligt straffes.
Det var da umuligt for Lord Burleigh, Walsingham og de
øvrige Ministre blot ved Ord at faa dæmpet hendes Vrede. De
havde erklæret, at de tog hele Ansvaret paa sig. Nu viste det
sig, at de ikke var i Stand til at bære det. Det gik da her som
saa ofte. Da baade Dronningens Vrede, deres egen Forbliven
ved Magten og en bekvem Forklaring af det skete overfor
Udlandet krævede Indrømmelsen af, at her var begaaet en Fejl,
enedes man herom og valgte Dronningens Sekretær, Davison,
til Syndebuk. Han blev for sit uforsvarlige Forhold kastet i
Fængsel og idømt den uhyre Bøde af 10,000 Pund Sterling, ved
hvis Betaling han ganske bragtes til Tiggerstaven. Sligt var der
imidlertid ingen Grund for andre til at klynke over. Retten var
skeet Fyldest. Dronningen havde delvis faaet Erstatning for
Skaaret i hendes Rettigheder, og det paa den milde, men
hensigtsmæssige Maade, der tiltalte hende mest. Hun var nemlig af
Naturen paaholdende og indsaae klart, at en stærk Kongemagt
kræver et fyldt Skatkammer.
Breve om den begaaede Fejl, der saa sørgeligt havde haft
Maria Stuarts Død til Følge, afgik nu til alle Evropas Hoffer.
Det første Brev, det vigtigste men vanskeligste af dem alle, var
til Maria Stuarts Søn, den unge Kong Jakob VI i Skotland.
Elisabeth skrev egenhændigt til ham og ønskede, at han maatte
kende, men ikke selv føie den Fortvivlelse, der fyldte hende ved,
hvad der var hændet. Pennen skælvede og nægtede at nedskrive
det, saa at hun maatte overlade Sir Robert Cary, der overbragte
dette Brev, at meddele selve Begivenheden. Elisabeth kunde
tage sig ud som den, der havde fremkaldt, hvad der var skeet.
Men hun paakaldte trygt Himlens og Jordens højeste Dommer
til Vidne for sin Uskyld. Heldigvis kunde ogsaa mange af hen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
