- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / IV. Bind. VII. og VIII. Bog /
40

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Elisabeth af England, og den uovervindelige Flaade 40

kunde Skotland kun tænke at faa fra Frankrig eller fra Spanien.
Men Frankrig vilde fornuftigvis ikke hjælpe til at forene
Skotland og England under samme Hersker og herved afskære sin
tidligere Indflydelse heroppe, der netop beroede paa Rigernes
Tvedragt. Desuden var Frankrig i Øjeblikket næppe i Stand til
at yde Hjælp. Spanien kunde yde en saadan. Men naar det
havde erobret England, vilde det selv beholde Landet og
bagefter tage Skotland med. Thi Philip II’s Maal var tydeligt nok
at grunde et stort Verdensrige; han var Skotlands fødte Fjende
saa vel som Englands.

Hvis Kong Jakob ønskede at blive Herre i England, var Krig
nu den urette Vej. Han var jo Arving til Landet og vilde faa det
med Rette efter Dronning Elisabeths Død. Nu at rejse Krav
derpaa kunde kun skee med Eftertryk, naar han samtidig blev
Katolik. Men herved vilde han forspilde alle Protestanternes
Hengivenhed i Skotland som i England. Det samlede engelske
Folk havde erklæret sig for Dødsdommen over Maria Stuart.
Ved nu at hævne denne vilde han tvinge det hele Folk til at
sikre sig mod, at han nogensinde blev dets Konge. At gribe efter
den engelske Krone nu, var at give Afkald paa den.

Denne simple Tankegang virkede efter Ønske, afkølende og
klarende. Darnley’s og Maria Stuarts Søn, Jakob VI, havde ikke
arvet nogen af Forældrenes hede Blod og hidsige Daadtrang.
Han lod sig overbevise eller faldt dog i hvert Fald til Ro.
Bevægelsen i Skotland lagde sig. England var sikret imod Nord.

6

Anderledes virkede Efterretningen om Maria Stuarts Død paa
Philip II i Spanien. Tiderne havde skiftet fra dengang, han lod
sin Svigerinde Elisabeth underhaanden vide, at hun trygt kunde
stole paa ham. Nu stod de overfor hinanden ikke blot som bitre
personlige Fjender — Philip II havde jo været Medvider i flere
af Mordplanerne mod Elisabeth — men tillige hver især som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/7o8/0396.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free