Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elisabeth af England, og den uovervindelige Flaade 41
Udtryk for to hinanden modsatte Magter, der med indre
Nødvendighed maatte tørne sammen i Strid. Maria Stuarts
Henrettelse blev blot den sidste haanlige Udfordring, det skingrende
Signal, der forkyndte, at nu skulde Kampen begynde.
Dette Signal vakte i Philip II til klar og fast Beslutning, hvad
længe havde gæret i hans Sind som Haab og Ønske. Spanierne
havde jo opdaget og erobret Amerika; Portugiserne havde
opdaget Søvejen til Ostindien, delvis underlagt sig disse fjerne Egne
og af en Fejltagelse engang paa Vejen erobret hele Brasilien
med. Nu var ikke blot Spanien og alle dets Besiddelser Philip
Ii s siden 1556. Aar 1580 havde han ogsaa erobret Portugal med
alle dets Lydlande. Langt over Halvdelen af den da kendte
Verden var hans. Maatte det da ikke ligge ham nær og staa som let
at erobre den mindre Halvdel, der endnu manglede?
Men hertil kom en anden Bevæggrund, dybere og stærkere
endnu. Philip II (Fig. 17) var en inderligt troende Katolik. Rundt
om i Mellemevropa havde Reformationens Frafald fra den sande
Kirke vist sig. Men netop ud fra Spanien var den nye, stærke
Skare—Jesuiterne—udgaaet, hvis Maal var ved alle Midler, ved
Lære, List og Vold at samle det spredte, rense Guds Ager, atter
give Gud, hvad Guds var. Philip II følte sig baaren af samme
Tanke. Det var ikke blot hans politiske Ret at erobre Evropa,
det var hans religiøse Pligt. Gud havde befalet ham at
undertvinge alle genstridige, føre alle tilbage til den ene og sande
Kirke. Philip II var Guds udvalgte Redskab, hans Opgave var
at blive baade Verdens og Troens Forener.
Ud fra dette Synspunkt seet tegnede Udsigterne sig ret
gunstigt for ham just henad 1587, da Maria Stuarts Død indtraf. I
Frankrig havde efter Blodbadet Bartolomæus Natten 1572
Kato-likerne Overhaand. Philips Udsigt til ved Arv at komme i
Besiddelse af Frankrig var vel glippet, da hans Hustru, den franske
Prinsesse, døde barnløs 1568. Men hans tre Svogre, der alle
blev Konger i Frankrig, var tillige barnløse. Hvo kunde vide,
om der ikke i Frankrig som hos Katolikerne i England kunde
udvikle sig en Stemning, der muligt engang kunde bane ham Vej
til Tronen? Han søgte foreløbig Trøst ved til fjerde Hustru at
Troels-Lund: Historiske Fortællinger VIII
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
