- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / IV. Bind. VII. og VIII. Bog /
47

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Elisabeth af England, og den uovervindelige Flaade 47

ren Lord Burleigh (Fig. 15). Tung, altid optagen ogalvorlig til daglig,
stemplet af en trættende Embedsvirksomheds Tryk, levede han
ligesom først op og blev sig selv paany, naar der var rigtig Fare
paa Færde. Jo værre Efterretninger, des større Fortrøstning.
Han var som skabt til at være hendes Raadgiver under Forhold
som disse. Modgang strøg kun hans Betænksomhed, hans Haab,
hans Mod i Lue.

Saa snart Elisabeth var bleven klar over, at Philip II’s ivrige
Udrustninger ikke, som angivet, gjaldt et Tog til Indien, men et
Angreb paa England, traf hun sine Foranstaltninger. Hun sendte
Bud til Kong Jakob i Skotland, udmalede ham den fælles Fare
og opnaaede virkelig et Løfte fra ham om at ville staa Last og
Brast med hende i Kampen mod Spanien. En skotsk Hær
udrustedes for at kunne bringe Hjælp. Et andet Bud afgik til
Frederik II i Danmark og Norge. Han var jo som Protestant udsat
for, at efter Englands Fald vilde Turen komme til ham. Derfor
heller Bistand nu, medens Faren maaske ved forenet Kraft
kunde afværges. Han lovede ikke ligefrem væbnet Hjælp, men
at ville standse og tilbageholde spanske Skibe, som Philip II
antoges at have hyret blandt de mange store Sejlere, der
passerede Øresund. Lignende Hensyn bevægede de fleste
Hansestæder til at love Elisabeths Udsendinge at ville hindre
Udrustning af spanske Skibe i deres Havne.

Hjemme opmuntrede hun hele Folket til at rejse sig til
Forsvar. En Hær paa omtrent 20,000 Mand blev fordelt langs
Kysten mod Kanalen forat afslaa Angreb. 22,000 Mand Fodfolk
og 1000 Ryttere, alle under Jarlen af Leicester, samledes i
Lejren ved Tilbury for at forsvare London. En Hær endelig paa
34,000 Fodfolk og 2000 Ryttere under Lord Hunsdon skulde
udgøre Hovedarméen. Den var bestemt til at forsvare
Dronningen og under hendes Tilsyn at ile did, hvor Faren var størst,
hvad enten det gjaldt at afværge Landgang eller skærme
London.

Alle, baade Katoliker og Protestanter, arbejdede endrægtigt
sammen. Pavens Optræden mod Elisabeth gjorde ikke
synderlig Virkning paa hendes katolske Undersaatter. Den katolske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/7o8/0403.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free