Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
Elisabeth af England, og den uovervindelige Flaade 48
Lord Mountague f. Eks. mødte i Spidsen for alle sine Børn og
Børnebørn tilhest og erklærede, at de vilde forsvare Dronningen
med deres Liv baade mod Konge og Pave. Hun tog den kloge
Bestemmelse, at al haard Behandling af Englændere for
afvigende Tro skulde foreløbig ophøre.
Selvfølgelig var dog Landets kirkelige Stilling et af de bedste
Midler til at vække og samle Begejstringen. Regeringen mindede
Folket om Blodsudgydelsen under Dronning Maria, dengang da
Philip II var Landets Herre. Man lod udbrede Lister over og
Billeder af alle de Marterinstrumenter, som den spanske Flaade
sikkert førte med sig for at knibe og brænde Englænderne til
Katoliker. Dronningen selv forsømte intet Middel til at opflamme
den religiøse Følelse og Hærens Mod. Sit Højdepunkt naaede
Begejstringen for hende, da hun viste sig til Hest i Lejren ved
Tilbury, red gennem Rækkerne og holdt Taler til Soldaterne.
Hun opmuntrede dem til Kamp for Fædreland og Tro. Hun
erklærede, at hun, skøndt Kvinde, vilde selv føre dem i Marken,
og heller lade sit Liv i Slaget end overleve sit Folks Undergang
og Slaveri. Overalt vakte hendes Ord og blot Synet af hende
stormende Jubel. Hun blev i Hærens og Menigmands Øjne
Sindbilledet paa Folkets Livskraft og Heltemod, det fra Himlen givne
Pant paa, at England skulde sejre.
Det var dog klart, at Flaaden var det Værn, hvorpaa det ikke
blot i første Linje, men ogsaa rimeligvis i største Grad vilde
komme an. Her maatte man derfor først og fremmest anvende
al Kraft. Hvad man havde at begynde med, var kun ringe.
Dronningens Flaade, Orlogsflaaden i snævrere Forstand, talte kun
ialt 28 Skibe. Og af disse var endda mange kun meget smaa.
Dette vilde under Nutids Forhold være fortvivlede
Omstændigheder, da man jo ikke nutildags med kort Varsel kan
fordoble, end sige mangedoble, en Orlogsflaade. Noget anderledes
stillede Forholdene sig dengang. Dels lod Træskibe sig hurtigere
bygge, dels — og dette var det afgørende — lod Handelsskibe
sig let omdanne til Orlogsbrug. Forskellen bestod jo egentlig
kun i at føre Kanoner. Men paa godt byggede Handelsskibe
var der dengang, da Træ var billigt, i Reglen saa solide Dæks-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
