Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 Elisabeth af England, og den uovervindelige Flaade
bundet mod Spanien. Som virkelig Leder af sit Lands Politik,
styrende med Klogt og med Snildhed, stod hun der omgiven af
alle sine Stormænd, let kendelig paa sin stolte Rejsning, venligt
hævende Republikens Udsending op, da han vilde knæle, idet
han fremførte sit Hverv, vindende ham alt paa Forhaand ved
med Færdighed at udtrykke sig i hans eget Sprog. Og dog var
der Ejendommeligheder, som han, Udlændingen, ikke kunde
undgaa at lægge Mærke til: Diadem af Ædelstene, ombæltet med
Perler, Rubiner paa Barmen o. s. v., en hel Juveludstilling og
Guldsmedebutik, som der næsten hørte Hestekraft til at bære.
Med al Kløgt i hendes Ordskifte, mindede hendes Svar stundom
mere end nødvendigt snart om Smæk, snart om Klap. Og der
var tydelig Anmodning om Smiger, da hun pludselig afbrod og
sagde: „Jeg veed ikke, om jeg har udtrykt mig paa godt Italiensk?
Jeg har lært det som Barn og haaber, at jeg ikke har glemt det."
Den25. Februar, Aarsdagen forEssex’ Henrettelse, varderimod
Sorgens Dag. Det var Askeonsdag. Hun tilbragte den med Suk,
Taarer og Selvbebrejdelser. Det var hans Ærgerrighed, der
havde forledt ham. Hun havde saa ofte advaret ham derimod,
sagt ham, at den kunde drage Følger efter sig, hvor hun ikke
længere kunde værne ham. — Men det var jo dog hende selv, der
havde bekræftet Dommen og ladt ham henrette. — Alt var
forandret siden da. Hendes Tjenere lystrede hende ikke som
forhen. Saae de efter den næste? Folket havde skiftet Sindelag
mod hende, var koldt imod hende, viste hende ingen Hyldest
mere. Alt siden Essex Henrettelse.
De følgende Dage skulde det efter Sædvane atter have lettet.
Hun blussede kortvarigt op i Beslutningen om selv at ville drage
til Irland og ved sin personlige Optræden søge Modstanden
bilagt. Men pludseligt sank hun ganske sammen. Hendes
Udebliven fra Festligheder og hele tilbagetrukne Levevis forklarede
man ved, at hun sørgede over sin Veninde, Grevinden af
Nottinghams Død, som just indtraf i disse Dage. Rammer Sagnet dog
ikke maaske her det rette, naar det paastaar, at det ikke var
Grevindens Død, der gjorde det overvældende Indtryk paa
Dronning Elisabeth, men den Tilstaaelse, som den døende havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
