Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113 Elisabeth af England, og den uovervindelige Flaade
givet om at have for to Aar siden tilbageholdt den Ring, som
Essex havde paalagt hende at bringe til Dronningen, det aftalte
Tegn paa hans Bøn om Hjælp?
Snart kunde det ikke længer skjules, Dronningen var syg,
sjælelig og legemlig lidende. Dag og Nat sad hun oppe, støttet
af Puder, tavs, med Fingren paa Munden. Hun vilde ikke spise,
ikke drikke, ikke tage Lægemidler, end ikke — som det sagdes
— blive rask igen, selv om hun kunde. En gammel, knoklet
Kvinde, som Essex havde kaldt hende, kun endnu med et hvast,
om end halvslukt Ørneblik. Tilsidst svigtede Kræfterne hende.
Hun bragtes til Sengs. Døende hviskede hun endelig de Ord,
som Livet ikke havde kunnet fravriste hende. Hun angav
Navnet paa sin Efterfølger: Maria Stuarts Søn, Jakob af Skotland.
Den 24. Marts 1603 udaandede hun.
Med Rette har Eftertiden glemt hendes Fejl over Storheden
af hendes Livsgerning. Ingen vil kunne frakende hende at have
taget virksom og betydningsfuld Del i det store Værk, der
grundlagde Englands Magtstilling. Aaret 1588 med den heldige Kamp
mod den uovervindelige Flaade danner Midtpunktet i Englands
Rejsning under hendes Styrelse, former sig som et Sindbillede
for alt, hvad der foregik. Derfor knytter Erindringen sig særlig
til denne Begivenhed. Sagnet omsværmer den. Ikke blot Fiskerne
paa Stedet lever i Minderne derom, men det hele Folk. Lydhøre
engelske Digtere formaar endnu at skelne i Bølgernes Brus i
Kanalen Sejersjublen fra dengang og Elisabeths Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
