Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
II
CHRISTIAN DEN FJERDE PAA
KOLBERGER-HEIDE
Det er ikke uden Grund, at Christian den Fjerdes
Skikkelse staar i saa klar og saa tiltalende en Belysning
for det danske Folks Erindring. Thi hvor mangen Skrøbelighed
der end hæftede ved ham som Menneske, hvor meget vi end
belæres af den nyere Historieforskning om, at han var mindre
som Hersker, end man hidtil har troet, ofte fejlende og famlende
i sin Politik — een Ting staar fast, han skaanede aldrig sig selv,
men var altid rede til selv personlig at tage det værste Tørn.
Christian den Fjerde (Fig. 39) havde trukket det
korteste Straa i Kampen for Lutheranerne i Tyskland. Hans
Deltagelse i Trediveaarskrigen havde været uheldig. Selv var han
bleven overvunden af Tilly (Fig. 40) i det afgørende Slag ved
Lutter am Barenberge (Fig. 41). Hele den jyske Halvø var
derpaa aarevis bleven brandskattet og plyndret af
Wallenstein (Fig. 42). Kun tildels ved et lykkeligt Træf var Nederlaget
mod Forventning endt med en nogenlunde gunstig Fred i
Lybæk 1629.
Efter den Tid havde Christian den Fjerde været Vidne til,
hvorledes en lykkeligere Medbejler mod Nord havde løftet den
Skat, som han selv forgæves havde søgt at fremmane. Den
svenske Hær havde drevet det til at true Wien; om den døende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
