Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
Svenskerne paa Kronborg og Slaget i Øresund 140
ud for Espergærde. Rester af Vraget ligger der vistnok, endnu.
I Mands Minde kunde i hvert Fald raske Drenge, der dykkede
ned dertil, vente at finde Lænkekugler og hollandske Dunke
med Halse som smaa Mandehoveder dernede.
Da Obdam og de With i Forening havde drevet Wrangel
tilbage, ind under Kronborgs Kanoner, skiltes de atter ad. Hver
fik nok at gore. De With kom, som vi nys saae, i Kamp med
„Draken" og „Wismar". Og Obdam kunde ikke ile ham til
Hjælp. Thi rundt om hans Admiralskib „de Eendracht" paa 72
Kanoner lagde sig fire svenske Skibe. Om Bagbord laa to, det
ene med 48, det andet med 46 Kanoner. Foran Boven og ganske
tæt ind paa Livet af ham kom „Morgenstjernan", der med sine
48 Kanoner og især med sine Haandgranater gjorde ham
betydelig Skade. Endelig lagde et svensk Viceadmiralskib —
rimeligvis „Herkules" paa 58 Kanonerunder Gustav Wrangel — sig
agterud for Obdam og gennemskød hans Kahytter med mange
Kanonskud og utallige Musketkugler.
Obdam klarede sig dog mod Overmagten. Kaptajn Nees fra
Rotterdam kom ham noget efter til Hjælp og lagde sig paa Siden
af det Skib med de 46 Kanoner. Selv beskød Obdam
„Morgenstjernan" saa virksomt, at det kom i Brand, og han erobrede
det. Men da Branden bredte sig og han ikke kunde undvære
flere Folk til at slukke, nødtes han til selv at skyde det i Sænk.
Kun med Møje reddedes hans Løjtnant og Folk til et- andet
Skib.
Under denne Kamp, der varede i Timevis, havde Vinden fra
Nord imidlertid øvet sin Virkning. Obdam havde en Stund
maattet kaste Anker, dels vel for ikke at føres ned paa det
brændende Skib forude, dels for ikke at drive paa Grund. Alle de
andre hollandske Skibe derimod var, med eller mod deres Vilje,
af Vinden førte sydefter. Men herved blev Obdams Stilling
overordentlig farlig. Han har selv simpelt og klart beskrevet,
hvorledes han var stedt:
„Vi var Mutters alene blandt alle Fjendens største Skibe, hvor
vi vel laa i to Timer, en Tid for Anker af Frygt for at støde paa
Grund, en Tid drivende med vor Løjtnant og nogle af vore Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
